Et nyt stenrev skal forbedre biodiversiteten i Køge Bugt

juli 18, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Ishøj Kommune

Stenrevet Fyrsten ud for Ishøj Havn er nu opført. Det handler om en voksende grøn trend – biodiversitet.

 

Af redaktionen

I vandet ud for indsejlingen til Ishøj Havn har Ishøj Kommune og foreningen Køge Bugt Stenrev etableret et nyt stenrev, der skal forbedre biodiversiteten i bugten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ishøj Kommune.

 

Artiklen fortsætter længere nede

Per Aarsleff går all in på ny grøn trend

 

Stort menneskeskabt rev

Det nye stenrev ligger på ca. to meters dybt vand. Det er ca. 80 meter langt og 15 meter bredt og består af store sten, som er omtrent 0,5-1 meter brede.

”Stenene stammer fra forskellige steder på Sjælland, hvor vi har oprettet  ‘stenbanker’, som borgere og virksomheder har kunnet donere store sten til. For eksempel har Arla Foods i Ishøj doneret en del af deres store kampesten,” siger Allan Scheller fra Foreningen Køge Bugt Stenrev.

 

Flere fisk og anden biodiversitet

Et stenrev kan med tiden tilbyde gydepladser, skjulesteder, spisekamre og opvækstmuligheder for mange forskellige livsformer – både de stationære såsom tang, alger og muslinger, men også de frit svømmende som fisk, rejer og bløddyr.

”Vi håber, at Fyrsten med sin placering tæt på udmundingen af Store Vejle å kan blive et livligt tilholdssted for mange af de plante- og dyrearter, der findes i bugten,” siger Allan Scheller.

For at vurdere hvor stor en forskel, det nye stenrev gør for biodiversiteten i Køge Bugt, har Københavns Universitets Fiskeatlas-projekt allerede undersøgt fiskearternes tæthed i området, før stenrevet blev opført.

Lignende undersøgelser vil blive udført i fremtiden for at finde ud af, hvordan fiskene bruger stenrevet.

 

Kilde: Ishøj Kommune

 

Related Articles

Nye regler åbner for energiløft af kommunale bygninger

Nye regler åbner for energiløft af kommunale bygninger

Kommuner og regioner får nu lettere ved at opsætte solceller og batterier på offentlige bygninger. Det kan sætte gang i energirenoveringen af blandt andet skoler og samtidig skabe nye opgaver for håndværkere og tekniske installatører.Af redaktionen / Building-news Fra...

Ny pulje skal bringe halm, græs og hamp ind i byggeriet

Ny pulje skal bringe halm, græs og hamp ind i byggeriet

Private og professionelle bygherrer kan nu søge støtte til at afprøve danskproducerede biobaserede byggematerialer i nybyggeri, renovering og transformation.Af redaktionen / Building-news Halm, græs og hamp fra danske marker kan i fremtiden få en større rolle i dansk...

Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere

Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere

Når Arkitekturens Dag afholdes den 5. oktober, bliver blikket rettet mod de bygninger, vi allerede har. Årets tema, Bevar Mere, skal fremhæve mulighederne for at renovere, omdanne og give eksisterende byggeri nye funktioner.Af redaktionen / Building-news En tidligere...