Kommuner prioriterer kultur – her er hvad Varde Kommune lægger vægt på
juli 30, 2024
Sådan kommer kulturhuset til at se ud. Illustration: Varde Kommune
KULTURBYGGERI: NemByg A/S, Cubo Arkitekter, Lybech landskab og VITA Ingeniører vinder arkitektkonkurrencen for det nye Ølgod Kulturhus.
Af redaktionen
”Vi er i kommunen i gang med opgraderinger af vores kulturbyggerier og med moderniseringen af Ølgod Kulturhus har vi denne gang arbejdet tæt sammen med en lokal gruppe af frivillige og ildsjæle med at få fornyet byens kulturelle samlingssted.”
Sådan lyder det fra Sandie Eis Ravn, formand for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune efter et enigt bedømmelsesudvalg har peget på projektet af NemByg A/S, Cubo Arkitekter, Lybech landskab og VITA Ingeniører. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Et vigtigt element i arkitektkonkurrencen har været, at det nye kulturhus skal være synligt og et sted, hvor byens borgere kan se, at der er liv.
Det opfylder vinderforslaget, der skaber en tydelig forbindelse til byen og åbner kulturhuset op gennem en ny forplads vendt ud mod byens hovedgade.
Huset vil fortsat rumme de eksisterende fællesskaber og kulturinstitutioner som bibliotek, kulturskole, lokalarkiv og museum, men skaber også mulighed for nye fællesskaber gennem en teatersal, kreative værksteder og en større åbenhed til bibliotek og musikskole.
Vinderforslaget indebærer, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Efter planen kan de nye lokaler tages i brug i løbet af 2026.
Kilde: Varde Kommune
Related Articles
RealDania: Støtte til mødesteder kan give lokale fællesskaber nyt liv
Et fælles værksted, en byhave eller nyt liv i det gamle forsamlingshus. Realdanias indsats Underværker er igen åben for ansøgninger fra frivillige og foreninger, der vil skabe rammer for at mødes, dele og gøre noget sammen. Der kan søges op til 1,2 mio. kr. pr....
Årets Arne fylder 20 år – nu kan projekter indstilles til jubilæumsprisen
Årets Arne fylder 20 år i 2027. Fra 1. til 31. oktober kan alle indstille arkitekturværker i Storkøbenhavn til jubilæumsudgaven af Arkitektforeningen Københavns pris.Af redaktionen / Building-news Prisen har gennem to årtier sat fokus på den arkitektur, der former...
Bikepod skal styrke mobiliteten omkring Hedensted Station
En ny Bikepod ved Hedensted Station skal gøre det lettere og mere attraktivt for pendlere at kombinere cyklen med bus og tog. Forsøget er en del af Hedensted Kommunes arbejde med grøn mobilitet og viser samtidig, hvordan gode forbindelser og bedre tilgængelighed kan...






