august 7, 2024
Arkivfoto
Når man ejendomsudvikler, handler det i høj grad om at sikre, at bygningen er afsat – eller hurtigt kan blive afsat. Men man kan ikke bare regne med det, og derfor er din plan B helt afgørende. Ikke mindst for at tiltrække investorer, lyder det fra en specialist.
Af Ebbe Fischer
SLK Aarhus er et nyt udvikling- og entreprenørselskab startet af Lasse Lauridsen, Simon Schmidt og Bo Knudsen. De har alle erfaring fra KPC, inden det blev til Nordstern for to år siden.
Nu er de imidlertid gået solo, fordi de mener, at de har gode redskaber til at klare sig i markedet.
”Vi er gode til at strukturere den pågældende case og til at forhandle alle enderne. Vi er også gode til at sikre en god plan for projektet. Dvs. der er både en god plan A, men også en robust plan B,” siger Lasse Lauridsen i et interview med Building News og tilføjer:
”Vi tjener først penge, når projektet er solgt til en slutinvestor. Og hvis et projekt ikke kan sælges i første omgang, har man behov for en plan B.”
Hvad er en robust plan B?
”Det er som udgangspunkt, at man selv kan drive stedet nogle år. I princippet i de 30 år, lånet typisk løber, men i praksis er det snarere i maksimalt fem år. Typisk 1-2 år.
Her er det vigtigt at vise investorerne, at man har en god plan B, såfremt man ikke får solgt projektet med det samme. Dvs. investorerne skal kunne se, at vi selv kan drifte bygningen, indtil en køber er på plads. Det skal vi have musklerne til,” forklarer Lasse Lauridsen og tilføjer:
”Man kan også samle nogle ejendomme til bunke for således at lave et samlet salg.”
Men i princippet risikerer man at brænde inde med ejendommen?
”Ja. Derfor skal plan B være tilstrækkelig robust, og vi skal have tilstrækkelig ejendomskapital og en fornuftig forretning, så man selv kan tage driften. Hvis man kan holde ejendommen et vist antal år, kommer man også af med den.”
Hvor ofte har man brug for plan B?
”Som regel er det plan A, der kører. Og der kommer i praksis aldrig til at gå 30 år – for markedet udvikler sig hele tiden. På et tidspunkt vil folk gerne købe din ejendom. Dvs. hvis vi har været dygtige nok til at regne på cashflowet, så ordner markedet resten.”
Hvad er strategien for plan A?
”Plan A er en strategi, der grundlæggende følger fem punkter. Dem skal man kunne vinge af, inden man går i gang.
1. Man skal sikre sig en grund til aftalt pris 2. Man skal sikre, at man kan få bygget det, man gerne vil, på grunden. 3. Man skal have tilladelserne til at bygge. 4. Man skal sikre finansiering i byggeperioden. 5. Og endelig skal man have solgt sit projekt til en aftalt pris. Sådan fungerer det normalt,” forklarer Lasse Lauridsen og tilføjer:
“Ofte sker der det – hvis man ikke lige har fundet en slutkøber – at man i stedet finder en investorgruppe, der gerne vil tage salgsrisikoen. Det kan være som medejer. Dermed er investorgruppen med til at sikre, at man får solgt projektet.”
Læs mere om ejendomsudvikling og startup-eventyret:
Related Articles
Sådan får håndværkere mere ud af deres opslag på sociale medier
Flotte billeder er ikke altid nok. En ny analyse viser, at håndværksvirksomheder med få enkle greb kan gøre deres opslag langt mere relevante for både kunder, kommende medarbejdere og virksomhedens samlede digitale synlighed, uden nødvendigvis at bruge mere tid.Af...
Tre roadmaps skal gøre Femern Bælt til en stærkere vækstregion efter tunnelbyggeriet
Når arbejdet med Femern-forbindelsen er afsluttet, skal udviklingen ikke stoppe. Tværtimod. Et nyt dansk-tysk samarbejde har nu udpeget ni konkrete indsatsområder, der skal være med til at sikre, at investeringerne, kompetencerne og relationerne omkring...
Ferieplanlægning i byggebranchen: Undgå misforståelser om ferie og feriefridage
Når sommerferien nærmer sig, stiger behovet for overblik over bemandingen på byggepladser, i værksteder og på kontoret. Samtidig viser erfaringen, at mundtlige aftaler om ferie og feriefridage nemt kan skabe usikkerhed om, hvem der holder fri hvornår – og hvor mange...






