august 21, 2024
Viby set fra luften med Aarhus Midtby i baggrunden. Foto: Wikimedia
Nordstern og AMBright er gået sammen om nyt boligprojekt i Aarhus, der skal DGNB Guld-certificeres.
Af redaktionen
Nordstern og AMBright har netop igangsat det første boligprojekt på den tidligere ”JP-grund” – den sydlige grund mellem Skanderborgvej og Grøndalsvej , der frem til 2019 husede Jyllands-Posten på Viby Bakke i Aarhus.
I første fase af udviklingen opføres ca. 100 udlejningsboliger med et samlet areal på ca. 7.500 m². Projektering og nedrivning er i gang, og byggeriet af den nye bydel forventes at starte i første kvartal 2025 – og stå færdigt i fjerde kvartal 2026. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Grøn certificering
Byggeriet markerer begyndelsen på en helt ny bydel, der vil omfatte en række forskellige boligtyper og rekreative områder.
Projektet på Viby Bakke forventes certificeret til DGNB Guld, hvilket sikrer, at byggeriet lever op til høje standarder inden for bæredygtighed og kvalitet. Certificeringen inkluderer både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.
Artiklen fortsætter længere nede. Her et andet interessant DGNB-byggeri:
Nordstern har købt grunden
Nordstern har erhvervet grunden tidligere på året og har siden arbejdet intensivt med projektudvikling af området. Det netop igangsatte projekt kommer således ikke til at stå alene, men bliver en del af en større vision, der omfatter en helt ny bydel med en blanding af boliger og offentlige rum.
Med det nye boligprojekt på Viby Bakke skabes et attraktivt byområde tæt på Aarhus centrum. Beliggenheden få kilometer fra midtbyen, med gåafstand til rekreative områder omkring Brabrand Stien og nem adgang til motorvejsnettet, gør det til en ideel lokation for både familier og unge.
Bo Refsgaard er direktør og partner i AMBright. Han udtaler i pressemeddelelsen:
“Vi har valgt at investere i dette projekt, fordi vi tror på beliggenheden og på, at der er et stort potentiale i dette område. I modsætning til flere andre steder i Aarhus, er der kun i begrænset omfang opført nye boliger i Sydbyen.”
Torben Modvig, Group CEO i Nordstern, udtaler:
“Vi har tidligere arbejdet sammen og ser frem til at styrke dette tætte samarbejde – og håber, at dette blot er et blandt flere lignende projekter i fremtiden. I et marked, der kræver kreativitet og robusthed, er det afgørende at have en partner som AMBright, der deler vores vision og ambitioner.”
Læs mere om DGNB-certificeringer:
Related Articles
292 nye lejligheder i Silkeborg: Fredensgård skal styrke byudvikling, seniorboliger og moderne boligbyggeri
Et af de største boligbyggerier i Silkeborg har nu nået endnu en milepæl. Med grundstensnedlæggelsen på Fredensgård tager projektet for alvor form, og samtidig løftes sløret for fordelingen af de 292 nye lejligheder, der skal være med til at styrke byudviklingen i...
Dansk Håndværk: Fremtidens faglærte fyldte på generalforsamlingen
Manglen på unge faglærte stod helt centralt, da Dansk Håndværk afholdt generalforsamling. Her blev både juniormesterlære, fritidsjobs og den faldende søgning til erhvervsuddannelserne fremhævet som afgørende temaer for branchens fremtid.Af redaktionen /...
Præfabrikerede træelementer vinder frem – tid, fleksibilitet og CO₂ skubber til udviklingen
Efterspørgslen på præfabrikerede vægelementer og tagmoduler i træ er i tydelig vækst. Det mærkes på tværs af byggeriet, fra entreprenører til bygherrer, hvor behovet for hurtigere byggetid, bedre økonomistyring og lavere klimaaftryk driver udviklingen.Af redaktionen /...






