september 4, 2024
Arkivfoto: Sonny Vermeer
100 tons plastikaffald. Så meget emballagefolie vil Davidsen Tømmerhandel indsamle i resten af 2024 med en ny take-back løsning. Løsningen skal sikre, at brugt emballage bliver indsamlet tættest på kilden – og genanvendt til nye byggematerialer og emballager.
Af redaktionen
Der bliver leveret massevis af paller med byggematerialer til landets byggepladser, og mange er pakket ind i beskyttende emballage, som hurtigt kasseres. Og med de nuværende løsninger ofte blandes med andet affald.
Men det vil Davidsen Tømmerhandel nu gøre op med, ifølge en pressemeddelelse.
Tager plastikaffald retur
Fremadrettet kan Davidsen nemlig tage plastikaffald med retur fra alle landets byggepladser, store som små, når lastbilerne afleverer materialer på byggepladsen, eller kunderne kan selv indlevere deres anvendte plastik i Davidsens forretninger, hvorfra det sendes til genanvendelse.
Det forklarer Mikkel Bang Hedelund, bæredygtighedschef i Davidsen Tømmerhandel:
”Den nye take-back løsning er en landsdækkende service, hvor entreprenørerne køber retursække i en af vores afdelinger, som fyldes op med emballageaffald på byggepladsen. Når vores lastbiler leverer nye materialer, tager de affaldsressourcen med retur til genanvendelse. For byggeplastemballage har en høj kvalitet med stort genanvendelsespotentiale, hvis det holdes separat fra andet plastikaffald,” siger han.
Alliance med BetaPack
I dag ender store dele af plastikken på forbrændingsanlæg, hvilket er stik imod folketingets målsætning om at genanvende 75 procent af al plastikaffald i bygge- og anlægssektoren i 2030.
Davidsen er gået sammen med BetaPack A/S for konkret at gøre det nemmere at frasortere emballagefolie, der er produceret af såkaldt PE-plast, så plasten i modsætning til løsningerne på markedet i dag forringes mindst muligt.
Dermed kan den genanvendes til nye produkter flere gange.
Med indsamlingen ønsker man at genanvende minimum 90 procent af plastikken.
Kilde: Davidsen Tømmerhandel
Related Articles
Genbrug som standard: StructuralReuse viser vejen til cirkulært byggeri
Når bærende elementer bliver værdikædens råstof Direkte genbrug af bærende konstruktioner er en af de hurtigste veje til at sænke byggeriets klimaaftryk. Bærende elementer står for op mod 80 % af en bygnings samlede CO₂-belastning, og derfor flytter det for alvor...
TechBBQ: Hvor idéer møder kapital og trends formes
Udfordringer støder ind i løsninger, og idéer møder kapital. Trends opstår ikke kun af nye produkter eller teknologi, men af grundlæggende menneskelige værdier og behov. De tilpasses tidens rammer, mens megatrends forskyder selve værdisættene. Teknologien fungerer som...
Tømrermester efterlyser mentalitetsændring: Vi har alt for meget spild i branchen
For at komme byggespild til livs skal fokus være på renovering frem for altid at skifte ud til nyt. Og det er en metalitetsændring, der skal helt ud hos den enkelte håndværker, mener en erfaren mester. Af Ebbe Fischer Miljøfokus er kommet for at blive, og vi...






