oktober 4, 2024
Første spadestik er taget til VGP Park Vejle – over 80.000 m² udlejningsareal til logistik og industri.
Af redaktionen
VGP Group er en europæisk udbyder af højkvalitets logistik og semiindustrielle ejendomme, og man har nu lanceret sit første projekt i Danmark med første spadestik ved VGP Park Vejle.
VGP Park Vejle ønsker at være et centralt knudepunkt for logistik og produktion tæt ved Vejle S motorvejsafkørslen, og med et samlet udlejningsareal på mere end 80.000 m² til industri og logistik vil parken blive en væsentlig aktør i Trekantområdet.
Byggeriet af de første bygninger forventes afsluttet ved udgangen af 2025, ifølge en pressemeddelelse.
JEVI er første lejer
Den officielle indvielse blev overværet af Jan Van Geet, CEO for VGP Group, Jens Ejner Christensen, Vejles borgmester, Tommy Christensen, CEO for JEVI, og repræsentanter fra entreprenøren Dansk Halentreprise.
JEVI, der leverer elektriske opvarmningsløsninger, bliver den første lejer, og det signalerer starten på et ambitiøst projekt, der er i overensstemmelse med VGP’s engagement i at tilbyde moderne, bæredygtige og energieffektive erhvervsfaciliteter – ifølge pressemeddelelsen.
Skræddersyet koncept
En væsentlig del af konceptet bag VGP Park Vejle er evnen til at tilbyde skræddersyede faciliteter, der er bygget efter lejernes specifikke behov.
For JEVI betyder det skræddersyede produktions- og administrationsfaciliteter på 10.000 m² udstyret med avanceret teknisk infrastruktur, der understøtter virksomhedens fokus på innovation og præcision, ifølge Tommy Christensen, CEO for JEVI.
“Med de topmoderne faciliteter, som VGP Park Vejle tilbyder, kan vi styrke vores produktion, og parkens strategiske placering vil spille en væsentlig rolle i vores forsatte vækst og evne til at levere højkvalitets elektriske opvarmningsløsninger til vores kunder verden over,” siger han.
DGNB Gold-certificering
VGP Park Vejle er designet til at opnå DGNB Gold-certificering, hvilket sikrer, at både byggeri og drift følger de strengeste bæredygtighedskrav.
Lejemålene er fra fra 5.000 m² og op med skræddersyede løsninger til logistik og administration. Den strategiske beliggenhed har skabt stor interesse blandt virksomheder inden for logistik og produktion, melder VGP Group, og VGP Danmark er pt. i dialog med flere potentielle lejere til VGP Park Vejle.
Kilde: VGP Group
Related Articles
Deloitte-rapport: Mere konsolidering i branchen
En ny rapport fra Deloitte peger på, at en håndfuld store aktører er på opkøbstur. Indtjeningen stiger over en bred kam, mens ESG-kravene truer i horisonten. Af redaktionen Der sker en væsentlig konsolidering i byggebranchen i disse år, hvor særligt 5-6 aktører...
Frode Laursen bygger 90.000 m² logistikcenter i Vejle
Transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen bygger nyt DGNB-certificeret logistikcenter med fokus på bæredygtige løsninger. I første fase vil der stå ca. 20.000 m² klar til brug i sommeren 2025. Af redaktionen Frode Laursen får endnu et logistikcenter i Danmark....
Kritik: De kommunale veje skal løftes, og der mangler en plan
Standen af vejnettet i Danmark er uændret, siden den seneste ’State of the Nation-rapport’ fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører så dagens lys for fire år siden. Og der mangler en plan, lyder det. Af redaktionen Det er status quo over hele linjen, når den...