oktober 31, 2024
STARK Hørsholm. Pressefoto
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet.
Af redaktionen
STARK har i dag 84 forretninger over hele Danmark og i Grønland og er i øjeblikket i gang med byggeriet af en ny forretning i Næstved, der forventes klar til åbning først i 2025. Samtidig opruster man på materialer.
En af de nye
Det er snart fem år siden, at STARK Hørsholm for første gang slog dørene op, og dermed er filialen stadig relativt ny.
Kunderne har taget godt imod forretningen i Hørsholm, og derfor giver STARK den nu endnu mere gas, ifølge en pressemeddelelse.
For at give kunderne en endnu bedre oplevelse er forretningen således blevet udvidet med større udeareal og 3.500 kvadratmeter til ny drive-in-hal og en større butik.
Vil nå bredere ud
Særligt har områderne for fliser samt vand og afløb fået egne udstillingsområder med mere plads, ligesom el-værktøj og arbejdsbeklædning med mærker som blandt andet Milwaukee, Airtox, Mascot og Carhartt har fået væsentligt flere kvadratmeter.
Det fortæller Jonathan Bisgaard, trælastdirektør hos STARK Hørsholm.
”Udvidelsen af forretningen kommer til at gøre en stor forskel for vores kunder. Vi har fået et markant bredere sortiment, så uanset om du er tømrer, snedker, murer, elektriker eller kloakmand, så behøver du kun at handle ét sted. Her kan du få det hele,” siger han og tilføjer:
”Vores ambition med udvidelsen er ganske enkelt at give vores kunder en endnu bedre oplevelse, når de besøger os.”
Related Articles
30 almene boliger i Bramming skal aktivere bymidten og ramme bredt
Der er nu sat underskrift på opførelsen af 30 nye almene boliger centralt i Bramming. Bramming Boligforening har indgået aftale med entreprenør Bo Michelsen, som i samarbejde med Sweco A/S skal realisere projektet.Af redaktionen/building-news.dk Aftalen markerer et...
Skånsomt byggeri i drift: Bo-Lindegården udvides med elementbyggeri og særlige hensyn
GRINDSTED - Udvidelsen og renoveringen af botilbuddet Bo-Lindegården er sat i gang. Arbejdet gennemføres, mens borgerne fortsat bor på stedet, hvilket stiller andre krav til projektering, udbud og udførelse end ved traditionelt boligbyggeri.Af redaktionen /...
Stor interesse for nye almene boliger i Padborg: Rejsegilde markerer voksende tendens i landdistrikterne
Efterspørgslen på moderne og betalbare boliger rækker nu langt ud over de store byer. Den 29. oktober inviterer DVB Syd til rejsegilde for 20 nye almene boliger på Toften i Padborg – og interessen er overvældende: mere end 100 borgere har allerede tilmeldt sig. Ifølge...






