november 12, 2024

Arkivfoto
Danmarks største privatejede parkeringsselskab, APCOA, og Danmarks største ladeoperatør, Clever, går nu sammen om at transformere mange af landets p-pladser til ladepladser. Ambitionen er – i første omgang – at opsætte flere end 5.000 offentlige ladepunkter inden 2028.
Af redaktionen / ef
Landets parkeringsselskaber står de kommende år over for en større omstilling. Nu skal der ikke længere kun tilbydes parkering, men også relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur til elbilisterne.
Derfor indleder Clever og APCOA et samarbejde, der skal bidrage til, at landets elbilister får nem og bekvem adgang til opladningsmuligheder på tusindvis af parkeringspladser landet over.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Ambitiøst mål
Første skridt i samarbejdet er en målsætning om at opsætte Clever-ladebokse med flere end 5.000 ladepunkter rundt om i landet inden 2028. De kommer til at indgå i Clever-netværket.
Michael Christensen, adm. direktør hos APCOA Danmark, forklarer:
”Vi oplever en stigende efterspørgsel på lademuligheder på vores pt. mere end 3.000 lokationer, og behovet og forventningen om at kunne lade bilen, mens man parkerer, vil kun vokse,” siger han og uddyber:
”Det kræver en større omstilling af vores mange p-pladser, så vi kan gøre det endnu nemmere og mere attraktivt at parkere elbilen hos os. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Clever nu kan accelerere den grønne omstilling.”
Artiklen fortsætter længere nede
Pladsejere rådgives
APCOA Danmark vil rådgive sine pladsejere om samspillet mellem opladning og parkering, mens Clever kommer til at stå for installation, service og den daglige drift af sine ladestandere på p-pladserne.
CEO hos Clever, Casper Kirketerp-Møller, udtaler:
“Parkeringspladser er en integreret del af vores infrastruktur og spiller en afgørende rolle i at understøtte fremtidens bæredygtige mobilitet. Derfor er et samarbejde med APCOA Danmark også helt oplagt for Clever.”
Opladningsapp hos APCOA
APCOA Danmark har pt. 120 eksisterende ladepunkter i drift, som Clevers abonnementskunder i løbet af efteråret får mulighed for at lade ved – som var det Clevers egne.
Inden for den nærmeste fremtid vil parkeringsappen APCOA FLOW desuden kunne anvendes til ad hoc betaling for opladning på alle Clevers 8.500 offentlige normalladepunkter. Herved samles parkering og opladning i én og samme app. Prisen fastsættes af APCOA ud fra gældende markedspris.
FAKTA:
- APCOAs 120 eksisterende ladepunkter bliver synlige i Clevers app, hvor Clever-kunder i løbet af efteråret kan bruge ladepunkterne præcis som Clevers egne.
- Clever-kunder vil kunne anvende Clevers kommende ladepunkter på APCOAs lokationer på samme måde som Clevers andre ladepunkter.
Om: Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 39.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Om: APCOA Danmark
APCOA Danmark A/S er en del af APCOA Group, der er Europas førende parkeringsoperatør med mere end 50 års ekspertise.
Med sine 5.000 medarbejdere administrerer koncernen mere end 1,6 millioner parkeringsbåse – på 13.000 lokationer i 12 europæiske lande.
APCOA Group opererer inden for parkering, opladning, teknologi og urbane løsninger.
Kilde: Apcoa
Related Articles
Transportministeriet ændrer regler for ANPR – ingen overgangsperiode givet
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk Med kun få timers varsel har Transportministeriet bekendtgjort et indgribende forbud mod brugen af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPR) til udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. Bekendtgørelsen blev...
Parkering betalt af jobbet? Et overset personalegode med stor værdi.
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en...
Transportministeren ønsker forbud mod ANPR, praksis og retstilstand diskuteres
PAVAMA's bemærkninger til: Transportministeren ønsker et forbud mod ANPR. Ministeren udtrykker bekymring for, at parkeringsselskaberne i stigende grad benytter sig af forretningskoncepter, hvorpå kontrolafgifter ikke anbringes synligt på køretøjet eller overleveres...