Dansk Håndværk: Det er for let for tyvene – her er fem tips

november 14, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto

Tyveri af værktøj er en branche i hastig vækst, og især boomer det sorte marked med værktøj stjålet ved indbrud i varevogne. Det vil flere organisationer nu gøre op med.

Af redaktionen

Tyveri af værktøj er et kæmpeproblem. Sådan lyder det fra arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, som henviser til en opgørelsefra Brancheforeningen F&P, der viser, at hvert indbrud i gennemsnit koster 70.000 kroner. Dertil kommer virksomhedens udgifter til tabt arbejdstid, besværet med at anskaffe nyt værktøj og materialer og frustrationen over, at skulle rykke rundt på kundeaftaler.

 

Gør det svært for tyven

Derfor opfordrer Dansk Håndværk i en pressemeddelelse til, at virksomhederne selv gør det svært for tyvene at gå efter de parkerede varebiler.

”Det er ganske enkelt for let at bryde ind i en almindelig varebil. Og risikoen for at blive taget på fersk gerning er ganske lille, fordi det går så hurtigt,” siger Mads Okking – konsulent i Dansk Håndværk. Han tilføjer:

”Men hvis virksomhederne gør det så vanskeligt, at det tager tid, vil tyvene løbe en større risiko for at blive opdaget undervejs. Og når det bliver kendt, at varebilerne er bedre sikret, vil lysten til at foretage det næste indbrud også falde,” siger Mads Okking.

 

Video og fem tips skal hjælpe

Sammen med en række organisationer har Dansk Håndværk produceret en video, der forklarer, hvad hver enkelt håndværksmester kan gøre. I videoen fokuserer Mads Okking sammen med politikommissær Peter Skriver Larsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på fem konkrete løsninger, der skal gøre det svært at begå indbruddene og vanskeligere at sælge tyvekosterne.

 

DE FEM RÅD:

  • Få en bedre lås i bilen og lås værktøj ind i kasser eller bag stålsikring i varerummet.
  • Parker, hvor der er lys, og sørg for, at det er vanskeligt at komme ind i bilens side og bagdør.
  • Mærk dit værktøj med firmanavn, DNA mærkning/usynlig mærkning og brug eventuelt GPS-sporing.
  • Sæt skilt udvendigt på bilen, der viser din sikring af bilen og mærkning af indholdet.
  • Hav en opdateret liste over dit værktøj, så politiet har bevis, når tyvekosterne findes.

 

Kilde: Dansk Håndværk

 

Værktøjsproducent kommer med opråb efter eksplosion i hælerisager

Related Articles

Fog bliver til XL-BYG Fog

Fog bliver til XL-BYG Fog

Johannes Fog A/S er nu en del af XL-BYG. Med samarbejdet får Fog adgang til større indkøbsvolumen, bedre logistik og fælles marketing, samtidig med at fondsejerskab, værdier og lokal forankring bevares. Fra i dag vil de ni forretninger fremover hedde XL-BYG Fog.Af...

Konsolidering i gang: Ny ejer af Helge Frandsen Stilladser

Konsolidering i gang: Ny ejer af Helge Frandsen Stilladser

Efter 34 år ved roret har Peter Sven Sørensen valgt at overdrage ejerskabet af Helge Frandsen Stilladser A/S til Knud Bay Højland. Skiftet træder i kraft den 1. april 2025 og markerer både et generationsskifte og begyndelsen på en ambitiøs konsolideringsstrategi i den...

MT Højgaard skal bygge domicil for Grundfos

MT Højgaard skal bygge domicil for Grundfos

MT Højgaard Holdings forretningsenhed, MT Højgaard Danmark, har indgået en aftale med Grundfos om opførelsen af et nyt 13.000 kvadratmeter stort domicil i Bjerringbro. Af redaktionen / ef I 2023 indgik MT Højgaard Danmark en indledende kontrakt om opgaven, som blandt...