Tendens: Grønt byrum på taget

februar 4, 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Nordstern lægger sidste hånd på den nye parkeringskælder lige ved siden af Frederiksberg Rådhus. Foto: Nordstern

Frederiksberg Kommune ønskede et byrum ovenpå nyt p-hus samt vandreservoir i kælderen som en del af kommunens klimasikring.

 

Af Ebbe Fischer

Den nye cylinderformede parkeringskælder på Frederiksberg indeholder meget grønt. Faktisk er en stor del af taget over rampen prioriteret som grønt område, så borgerne kan bruge stedet som adspredelse i bylivet.

Det var en prioritet for kommunen, fortæller projektchef i Nordstern, Thomas Estrup Ainill.

“Løsningen blev at placere bilerne under terræn og lave noget andet ovenpå,” siger han og uddyber:

”Her skal man kunne komme og lege med børnene, eller få lidt motion, eller sidde og få en kaffe eller en øl. Der kommer ikke en decideret legeplads, men der kommer vandleg og et trappeområde oven på rampen. Loppetorvet kommer også tilbage til pladsen,” siger han med henvisning til det traditionsrige loppemarked.

Artiklen fortsætter længere nede

Nyt underjordisk parkeringshus med spiralkonstruktion og byrum på taget

Vandreservoir i kælderen

Hele Frederiksberg bliver klimasikret i disse år, og i kontrakten stod derfor også, at der skulle være et vandreservoir i bunden af kælderen.

”Dvs. vi skulle lave et rum på 3.000 m3 under p-kælderen – under det nederste p-dæk,” forklarer Thomas Estrup Ainill og tilføjer:

”Her kan vandet løbe ned, når det er nødvendigt. Det er projekteret til en 100-års hændelse, men nu bliver det nok snarere en 30 års eller 10 års hændelse – med tanke på de klimaændringer vi er vidne til.”

Under p-kælderen er der også placeret såkaldte regnvandskassetter lige under belægningen, ligesom Andebakkesøen ændres til at kunne indeholde mere vand under regnskyl. Der er samlet placeret 1.000 m3 i de volumener.

Grundvandsspejl lige under

Det primær grundvandsspejl omkring Frederiksberg Rådhus ligger cirka én meter under udgravningsniveauet til p-kælderen.

”Det ligger altså meget lavt, ca. 14 meter nede, og vi havde derfor ikke brug for at grundvandssænke under byggeriet af p-kælderen. Det er en stor fordel, og det skyldes, at Frederiksberg Forsyning løbende pumper det op som drikkevand,” forklarer Thomas Estrup Ainill.

 

Læs om byggeprocessen her:

214 pæle sikrer enorm parkeringskælder på Frederiksberg

Related Articles

Ny brancheforening BFFP, vil genstarte dialogen om digital parkering

Ny brancheforening BFFP, vil genstarte dialogen om digital parkering

Seks af Danmarks største aktører inden for privat parkering er gået sammen om at danne en ny brancheforening, der vil genstarte dialogen om, hvordan fremtidens parkeringsløsninger skal fungere – til gavn for både byrum, grundejere og forbrugere. Med navnet...

Transportministeriet ændrer regler for ANPR – ingen overgangsperiode givet

Parkering betalt af jobbet? Et overset personalegode med stor værdi.

Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en...