Nordsterns ansvarlige ingeniør fortæller her om byggeprocessen ved en spektakulær ny konstruktion på Frederiksberg – klods op af rådhuset og langs en af bydelens mest befærdede gader.

Af Ebbe Fischer

Der er tale om en cirkulær p-kælder med ca. 60 meter i diameter, en dybde på 12 meter, og det specielle ved bygningen er, at konstruktionen ligger under terræn.

“Selve udformningen med den cirkulære form kendes fra andre p-huse i Danmark, men de står alle over terræn – bortset fra en kommende p-kælder i Århus, der dog har mindre radius,” siger Thomas Estrup Ainill, ingeniør i Nordstern og projektchef.

Mange entrepriser ombord

P-kælderen ligger lige ved Frederiksberg Rådhus og langs Smallegade, mens ca. 25 entrepriser er med på det komplekse projekt, fortæller projektchefen.

Han uddyber det byggetekniske:

”Byggegrubbe-metoden, som vi har valgt på dette projekt, er en cirkulær sekantpæle-væg, og selve kælderen er 12 meter dyb, mens pælene stikker 3,5 meter længere ned. Der er tale om Ø1200 mm-pæle, og dem har vi 214 af i projektet.”

Artiklen fortsætter længere nede

Borer jordmassen ud

Kort fortalt har Nordstern fulgt følgende proces:

Man har boret jordmassen ud for hver anden pæl (der bores med casing), og så fylder man op med beton. Dette kaldes ‘hunpælen’, fortæller Thomas Estrup Ainill.

”Når betonen i hunpælen er afhærdet, bores der ud for pælen mellem hunpælene med overlap ind i selve hunpælene. Heri placeres der en armeringskurv, inden udstøbning foretages. Derved opnår man, at pælene er bundet sammen. En af fordelene ved sekantpælene er, at man ved den cirkulære ’sekantpæl-væg’ kan gøre brug af ringspændingen,” siger han og uddyber:

”Det betyder, at vi ikke har ét eneste jordanker til de pæle for at holde jordtrykket, der kommer på den ene side af pælene (når der graves ud på den anden side). Vi har lavet en stor ringbjælke på toppen af sekantpælene, og når det hele er bundet sammen hele vejen rundt, så holder det systemet i ave.”

Titusindvis af kubikmeter jord udgravet

Undervejs har Nordstern gravet 45.000 m3 jord ud.

”Det er med andre ord et kæmpekrater, vi har lavet midt på Frederiksberg,” siger Thomas Estrup Ainill med et smil.

”Vi har kun 3-4 meter ud til Smallegades fortorv og vi har 4. maj-kollegiet lige ved siden af, mens Rådhuset jo også er meget tæt på. Alligevel har vi formået at lave et kæmpehul. Undervejs har vi skulle måle på både vibrationer på nabobygninger, registreret facader via fotodokumentation på bygninger samt evt. sætninger på sekantpælene. Alle målinger har overholdt krav og ingen bygninger har lidt skade undervejs,” siger projektchefen.

Grundvandsspejl lige under

Det primær grundvandsspejl omkring Frederiksberg Rådhus ligger cirka én meter under udgravningsniveauet til p-kælderen.

”Det ligger altså meget lavt, ca. 14 meter nede, og vi havde derfor ikke brug for at grundvandssænke under byggeriet af p-kælderen. Det er en stor fordel, og det skyldes, at Frederiksberg Forsyning løbende pumper det op som drikkevand,” forklarer Thomas Estrup Ainill.

Tryk på grundvandet

Hvis man på et tidspunkt vælger at stoppe med pumpningen af grundvandet, vil det betyde, at grundvandet vil stige til cirka 8-10 meter.

”Dvs. man går fra minus én meter til plus otte meter ift. konstruktionen – og det er et voldsomt opadrettet tryk, der potentielt kommer på konstruktionen,” siger Thomas Estrup Ainill og tilføjer:

”Da Frederiksberg Kommune måske på et tidspunkt har behov for at stoppe eller ændre pumpningen, skal konstruktionen dimensioneres for dette opadrettede vandtryk. Derfor har vi installeret en stort antal jordankre, som vil holde konstruktionen på plads i tilfælde af, at grundvandet skal stige i fremtiden.

Hvis disse ikke var blevet installeret, ville hele kælderen langsomt bevæge sig op, hvis Frederiksberg Forsyning standsede med at pumpe grundvand op. Vi har derfor 237 line-ankre, som er boret 16-17 meter ned, og de er forankret 4-6 meter i kalken. Men det er altså kun for at sikre konstruktionen, såfremt man stopper med at pumpe grundvand op,” siger Thomas Estrup Ainill og påpeger, at det er en dyr sikkerhedsforanstaltning, fordi man udover boring af ankre også skal forstærke bundpladen.

”Den skal have meget mere armering. Det er en dyr øvelse at opdriftssikre,” siger projektchefen.

Læs mere om byggeriet her: