Ændringer i ledelsen i Nordstern
februar 18, 2025
Nordstern lægger sidste hånd på den nye parkeringskælder lige ved siden af Frederiksberg Rådhus. Foto: Nordstern
Efter seks år som CEO har Torben Modvig valgt at fratræde sin stilling i Nordstern. Bestyrelsen har nu igangsat processen med at finde hans efterfølger, som skal overtage ledelsen af virksomheden.
af redaktionen / mq
Under Torbens ledelse er Nordstern vokset til en af Danmarks største udviklings- og byggevirksomheder, som står bag markante projekter som Trælasten i Aarhus og Postbyen i København. Samtidig markerer fusionen mellem CASA og KPC i 2022 en afgørende milepæl i virksomhedens historie.
Johannes Vielberth, bestyrelsesformand i Nordstern ApS, udtaler:
“Vi takker Torben for hans lederskab og bidrag, især for hans arbejde med at gennemføre en succesfuld fusion og etablere Nordstern som en central aktør i den danske bygge- og udviklingsbranche. Vores fokus er nu rettet mod næste fase af vækstrejsen.”
Torben Modvig udtaler:
“Det har været et privilegium at stå i spidsen for Nordstern i en periode med vækst og transformation. Virksomheden står stærkt rustet til fremtiden, og jeg har fuld tillid til teamets evne til at bygge videre på det solide fundament, vi har skabt.”
Torben fortsætter for nuværende som Group CEO, men forlader sin stilling senest 31. august 2025. Den resterende direktion, CFO Jan Aarestrup, CCO Johnny Hey og COO Michael Storgaard, vil sikre kontinuitet under overgangen til en ny CEO.
Related Articles
Aarsleff bygger nyt AURA-domicil med træ som gennemgående materiale
Aarsleff har den 14. august taget første spadestik til AURA’s nye domicil i Viby J. Den 5.100 kvadratmeter store kontorbygning skal samle omkring 200 medarbejdere fra energi- og fiberselskabets forskellige adresser i Østjylland.Projektet gennemføres som...
Ny skole i Hejnsvig er designet til at tænke ud af boksen
I Billund Kommune er de ved at opføre en skole, der er helt og aldeles unik. Der er tale om Hejnsvig Skole - version 2.0 - en skole med form som en stjerne, der ikke blot skal understøtte den tilgang til undervisning, der gennemsyrer hele kommunen, nemlig Playful...
Elementbyggeri giver ro og tager hensyn til både tid og vejr
Bo-Lindegården i Grindsted, et botilbud under Billund Kommune for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, er i gang med en større udvidelse. Ikke mindre end 10 nye boliger, der udføres som fem dobbelthuse, skal opføres i løbet af 2026, og deres let...






