april 11, 2025
Foto: Alabu Bolig
I en ny forsøgsordning tager den almene boligorganisation Alabu Bolig fat på at løse en stigende udfordring med et for stort udbud af ungdomsboliger i Aalborg.
For at begrænse udbuddet af ungdomsboliger og imødekomme det stigende problem med boligtomgang afprøver Alabu Bolig nu en forsøgsordning med at lave nogle af deres tomme ungdomsboliger om til familieboliger, som er en betegnelse for en almindelig lejlighed.
De første udvalgte boliger hos Alabu Bolig har fået grønt lys til at blive omdannet til familieboliger, og det markerer samtidigt starten på en større tilpasning af boligorganisationens mål om at have en boligmasse, hvor efterspørgsel og krav fra beboere er i fokus.
En central del af strategien hos Alabu Bolig er at minimere tomgang i boligerne. Det er en langsigtet proces, og hos Alabu Bolig kigger man netop på, hvilke boliger, det giver mest mening at omdanne, så de bliver attraktive. Derfor kigger boligorganisationen allerede nu på muligheden for at omdanne andre ungdomsboliger til nye formål, hvor kvadratmeterne kan udnyttes bedre ved eksempelvis at slå to boliger sammen.
Udbuddet af ungdomsboliger er en stigende udfordring i Aalborg
Der er for mange ungdomsboliger i Aalborg by, og mange af dem står tomme. Det tyder det i hvert fald på, når man kigger på en rapport lavet af analyse- og rådgivningsvirksomheden Excometric i juni 2024. Rapporten blev til efter et ønske fra de almene boligselskaber for at skabe et databaseret beslutningsgrundlag i forbindelse med udviklingen i antallet af tomme ungdomsboliger i Aalborg.
Ud af 33.000 almene boliger i Aalborg Kommune er godt 6.500 af disse ungdomsboliger. Rapporten fra Excometric taler sit tydelige sprog. Med et faldende antal af nye studerende og indskrænkning af ungdomsuddannelser i Aalborg, er markedet for ungdomsboliger presset. Dertil kommer også konkurrencen fra private udlejere. Det mærker man også hos Alabu Bolig, der råder over 1.246 af ungdomsboligerne i Aalborg.
Alabu Bolig har et klart mål om at skabe boliger, som er både funktionelle og økonomisk overkommelige. Flere og flere bor alene, og behovet for mindre familieboliger, som også er velegnet som singleboliger, er stigende. Derfor arbejder man hos Alabu Bolig også for at sikre en fornuftig husleje og dermed gøre det attraktivt at bo i en almen bolig, uanset livssituation.
Økonomisk bæredygtighed i fokus
Udover arbejdet med at omdanne ungdomsboliger til andre formål, arbejdes der også på at opgradere den eksisterende boligmasse. Som et led i dette arbejde har Alabu Bolig indledt et samarbejde med en boligstylist om at skabe attraktive og funktionelle rammer for beboerne, rammer, hvor trivsel og fællesskab kan blomstre, og hvor de fysiske omgivelser lever op til nutidens krav om bæredygtighed, funktionalitet og æstetik.
– Vi står midt i en problemstilling, hvor både lovgivning og beboernes forventninger ændrer sig hurtigt. Derfor skal vi tænke økonomisk ansvarligt. Vi kigger frem i tiden og ser på tendenserne, og de peger på færre kvadratmeter, centralt placerede boliger og sunde indeklimaer. Derfor vil vi sikre, at vores boliger lever op til de forventninger og samtidigt fastholder en overkommelig husleje, siger Direktør for Alabu Bolig, Klaus Ringgaard.
Related Articles
Fra byggeaffald til facaden på Vejles nye kulturhus: Når upcycling i byggeriet lykkes
Upcycling i byggeriet bliver ofte omtalt som noget enkelt, tag et materiale, find en ny funktion, og skab en grønnere løsning. I praksis er virkeligheden langt mere krævende. Materialerne er sjældent standardiserede, tidsplanerne bliver udfordret, og samarbejdet skal...
Thermotræ vinder frem i dansk byggeri – stabilitet, holdbarhed og stigende kapacitet
Thermotræ har på få år udviklet sig til et af de mest efterspurgte materialer i moderne byggeri. Den kemifrie proces, hvor træ opvarmes til meget høje temperaturer under kontrollerede forhold med varme og vanddamp, ændrer træets struktur og giver markant bedre...
Aabenraa åbner nye udviklingsspor: Kommuneplan 2025 giver klar retning for fremtidens bolig- og erhvervsområder
Aabenraa Kommune har nu endeligt vedtaget Kommuneplan 2025 – et centralt styringsværktøj, der sætter rammen for byudvikling, bosætning og erhverv de næste 12 år. For udviklere og investorer betyder planen et tydeligt signal: kommunen vil aktivt skabe nye muligheder på...






