maj 21, 2025
Foto: af Woodhub
Det 31.000 m² store kontorbyggeri WoodHub i Odense er kåret som vinder af Årets Lavemissions Træbyggeri 2024. Prisen blev uddelt på trækonferencen Build in Wood i København, hvor projektet blev fremhævet som et stærkt eksempel på, hvordan træ kan erstatte stål og beton i stor skala – og samtidig leve op til kravene i den frivillige lavemissionsklasse.
Af redaktionen
WoodHub er Danmarks hidtil største træbyggeri og huser otte statslige institutioner og 1.600 medarbejdere. Byggeriet anvender bl.a. limtræssøjler, CLT-dæk og præfabrikerede trækassetter og viser ifølge juryen vejen for fremtidens mere bæredygtige byggeri.
Bag projektet står Bygningsstyrelsen (bygherre), NCC (totalentreprenør), C.F. Møller Architects og Artelia. Finalisterne inkluderede Stark i Næstved og en svanemærket daginstitution i Kolding, begge med stærke løsninger i træ og lavt CO2-aftryk.
Træbyggeri er i rivende udvikling, og WoodHub markerer et vigtigt skridt mod en mere klimavenlig byggesektor, udtaler Martin L. Petersen, bestyrelsesformand for Træ i Byggeriet.
Om WoodHub i Odense
Kontorbyggeri: Seks etager
Samlet klimapåvirkning: 8,3 kg CO2-ækv./m2/år
Areal: 31.000 m2
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Entreprenør: NCC
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Ingeniør: Artesia
Related Articles
Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere
Når Arkitekturens Dag afholdes den 5. oktober, bliver blikket rettet mod de bygninger, vi allerede har. Årets tema, Bevar Mere, skal fremhæve mulighederne for at renovere, omdanne og give eksisterende byggeri nye funktioner.Af redaktionen / Building-news En tidligere...
Teglbranchen vil gøre biodiversitet målbart
Et nyt pilotprojekt skal undersøge, hvordan produktionen af mursten og mørtel påvirker biodiversiteten, og hvor branchen konkret kan mindske belastningen eller bidrage positivt til naturen.Af redaktionen / Building-News Byggebranchen har gennem flere år arbejdet...
Søren Vester renoverer med genbrug og elefantgræs
Et gammelt husmandssted ved Agger bliver nu et konkret eksempel på en tendens, der fylder stadig mere i byggeriet: at bevare mere og undersøge potentialet i biogene materialer.Af redaktionen / Building-news Søren Vester har valgt at renovere huset, selv om flere...






