Træ i byggeriet stiger fortsat – potentialet er endnu større

juni 25, 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Foto: WoodHub

Foto: WoodHub

Nye tal fra foreningen Træ i Byggeriet viser, at andelen af træ nu udgør 13 procent af boligbyggeriet. Ifølge foreningen er det glædeligt, at træmaterialer fortsat stiger – men ambitionsniveauet bør hæves, lyder det fra foreningen.

af redaktionen

På trods af en markant nedgang i den samlede byggeaktivitet i Danmark formår træet at fastholde og styrke sin relative position i byggeriet. Det viser de nyeste tal fra foreningen Træ i Byggeriet, som netop har opgjort mængden af træ, der bliver brugt i byggeriet. Ifølge foreningen er det et udtryk for, at der er stigende bevidsthed om de klimamæssige fordele – men også at regulering og rammevilkår fortsat spænder ben for en bredere udbredelse.

Ifølge foreningens performanceindikator blev der i 2024 anvendt 1,3 mio. kubikmeter træ i dansk byggeri. Det er på niveau med året før – trods et generelt fald i byggeaktiviteten – og svarer til en relativ vækst.

– Tallene viser tydeligt, at træ har bidt sig fast som et seriøst og mere udbredt byggemateriale – ikke mindst i et marked, hvor der bliver bygget mindre. Det er positivt, men vi ser også, at potentialet langt fra er forløst. Træet burde fylde langt mere, hvis vi skal i mål med byggeriets grønne omstilling, siger Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i Træ i Byggeriet.

Træets andel stiger langsomt

Set i forhold til den samlede byggeaktivitet har træet vundet lidt mere terræn. I perioden fra 2019 til 2024 er træmaterialernes andel steget fra 7 til 9 procent for byggeriet som helhed og fra 8 til 13 procent for boligbyggeriet, viser indikatorerne fra Træ i Byggeriet. Tallene er korrigeret for spild.

– Det er en lille stigning, men også et vigtigt signal. Når byggeriet generelt går ned i volumen, og træ stadig holder stand eller vokser relativt, så skyldes det, at flere begynder at vælge de biobaserede løsninger. Men udviklingen går for langsomt – og det kræver politisk vilje at ændre på det, fastslår Lauritz Rasmussen.

Dokumentationskrav og skæv regulering bremser udviklingen

Ifølge Træ i Byggeriet ligger en stor del af udfordringen i de komplekse og skæve krav, der møder træ som byggemateriale. Særligt på brandområdet er der behov for markante ændringer i den forestående revision af Bygningsreglementet.

– Brandkrav er en af de største barrierer i forbindelse med træ- og biobaseret byggeri i Danmark. For biobaseret byggeri i over to etager er der typisk ikke præaccepterede løsninger, hvilket betyder, at projekterne kræver certificerede brandrådgivere. Når der ikke er præaccepterede løsninger, som der er for konventionelle materialer i stål og beton, vil det ofte være nødvendigt at udføre omfattende brandtests, for at sikre den nødvendige brandtekniske dokumentation, hvilket er fordyrende for projekterne og kan resultere i at de biobaserede løsninger fravælges, fortæller Lauritz Rasmussen og fortsætter:

– Vi foreslår, at man politisk arbejder hen imod at udvikle tilsvarende præaccepterede løsninger for træ. Det vil kunne give både rådgivere og bygherrer et langt bedre afsæt for at vælge et mere klimavenligt byggeri.

Nye krav i Bygningsreglementet

Fra 1. juli 2025 træder de nye krav til byggeriets CO2-aftryk i kraft, og det hilser foreningen meget velkommen.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke et særligt langt ét. 45 procent af byggeriet kræver en ændret byggeskik her og nu, og der er behov for at få de gode løsninger frem i lyset, og at vi som samfund går foran – fx ved at offentligt byggeri allerede nu anvender den frivillige lavemissionsklasse. Vi har teknologien og materialerne – nu mangler kun viljen, siger Lauritz Rasmussen.

Related Articles

Renoverprisen 2027 åbner for indstillinger

Renoverprisen 2027 åbner for indstillinger

Nu kan bygherrer, rådgivere og håndværksvirksomheder indstille projekter til Renoverprisen 2027. Prisen uddeles for 15. gang og anerkender hele holdet bag en vellykket renovering.Af redaktionen / Building-news Eksisterende bygninger kan få nyt liv på mange måder. Det...

Nye regler åbner for energiløft af kommunale bygninger

Nye regler åbner for energiløft af kommunale bygninger

Kommuner og regioner får nu lettere ved at opsætte solceller og batterier på offentlige bygninger. Det kan sætte gang i energirenoveringen af blandt andet skoler og samtidig skabe nye opgaver for håndværkere og tekniske installatører.Af redaktionen / Building-news Fra...