Saabye Arkitekter søger Projekterende Bygningskonstruktør

juni 27, 2025

Saabye Arkitekter Aps · Lejre Kommune, Region Sjælland, Danmark

Om os

Saabye Arkitekter er en aktiv tegnestue på landet med over 30 års erfaring. Vi brænder for at realisere vores kunders boligdrømme uden at gå på kompromis med hverken kreativitet eller kvalitet. Som en del af et igangværende generationsskifte søger vi nu en ny kollega, der kan styrke vores team og bidrage til vores fortsatte udvikling.

Jobbet

Vi søger en dygtig og engageret bygningskonstruktør med solid erfaring inden for projektering og især beskrivelsesarbejde. Du vil få en central rolle i udviklingen af spændende og udfordrende byggeprojekter. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af udbudsprojektmateriale, herunder fokus på tegninger og beskrivelser.
  • Koordinering med ingeniører, entreprenører og andre fagfolk.
  • Sikring af overholdelse af bygningsreglementet.
  • Licitation og kontrahering.
  • Deltagelse i byggemøder og byggepladsbesøg.
  • Afslutning af byggesager inkl. indhentning/udarbejdelse af teknisk dokumentation.

Kvalifikationer

  • Uddannet bygningskonstruktør
  • Minimum 5 års relevant erfaring med projektering og udarbejdelse af byggetegninger samt et skarpt fokus på beskrivelser
  • Godt kendskab til relevante programmer (AutoCAD eller Revit)
  • Godt kendskab til bygningsreglementet og det almene tekniske fælleseje
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Bopæl på Sjælland

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Attraktive landlige omgivelser i Lejre kommune

Ansøgning

Er du den bygningskonstruktør, vi søger? Så send din ansøgning og CV til Sebastian Rojas og Peter Saabye på sr@saabye-arkitekter.dk og ps@saabye-arkitekter.dk.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 11 juli

Kontaktperson: Sebastian Rojas

Andre Job