Nyt partnerkoncept fra Swisspearl vækker stor interesse hos tømrermestre

juli 2, 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Foto: Swisspearl Partner

Foto: Swisspearl Partner

På blot tre måneder har 51 tømrervirksomheder tilmeldt sig Swisspearls nye partnerprogram. Målet er at runde 100 partnere inden årets udgang, og ambitionen bakkes op af både kontante fordele, faglig sparring og stærkere samarbejde.

Af redaktionen

Swisspearl er en af Danmarks førende leverandører af fibercementprodukter til tag og facade, og med partnerkonceptet ønsker virksomheden at skabe tættere relationer til de tømrermestre, der arbejder med produkterne i praksis. Partnerne får adgang til montage- og salgskurser, teknisk support, dedikerede kontaktpersoner, kick back-ordning, profilmateriale og fælles markedsføring.

– Vi mærker et stort engagement fra de virksomheder, der har meldt sig til. De bliver ambassadører for vores produkter, og det forpligter os til at levere værdi, siger Henrik Gaardsøe, salgschef hos Swisspearl.

Tømrermestrene får samtidig adgang til Swisspearls brede sortiment af kvalitetsprodukter i fibercement,  bl.a. til facadebeklædning og bølgeeternittage,  med tilhørende rådgivning, så montagen lever op til garantikravene. Der afholdes også sociale arrangementer, webinarer og fabriksbesøg, som styrker både netværk og produktkendskab.

Hos Lind & Birkedal, en af landets mest erfarne montører af bølgeeternit, har man valgt at blive partner med Swisspearl.

– Det skaber tryghed for både os og kunderne. Vi får hurtig hjælp, adgang til ny viden og en økonomisk gevinst, siger partner Nikolaj Pørksen, der samtidig roser det stærkere fællesskab og bedre struktur i det nye setup.

Det koster 7.500 kr. årligt at være med, en investering, der ifølge både Swisspearl og partnerne selv sikrer, at kun de mest engagerede er med. I en branche, hvor partnerskaber som dette stadig er nytænkende, er det ifølge Gaardsøe en måde at skabe gensidig værdi og langsigtede relationer.

Related Articles

Modulproducent deler overskuddet med medarbejderne

Modulproducent deler overskuddet med medarbejderne

Når resultaterne bliver skabt i fællesskab, kan det også give mening at dele gevinsten i fællesskab. Hos ABC Pavilloner og Concept Living by abc har mere end 100 medarbejdere netop fået del i 10 procent af koncernens driftsresultat. I alt er 1,2 mio. kr. blevet...

Midlertidige løsninger kan blive en del af Forsvarets byggebølge

Midlertidige løsninger kan blive en del af Forsvarets byggebølge

Livgardens Kaserne viser behovet, mens der bygges på flere kaserner i Danmark Midlertidige løsninger er ikke nødgreb. I 2026 peger de i stigende grad på en ny virkelighed i dansk forsvarsbyggeri, hvor behovet for mere kapacitet, hurtigere etablering og bedre...