Over 15 millioner europæiske husstande, svarende til 17 procent,  kæmper i dag med fugtproblemer. Med stigende nedbør og aldrende kloaksystemer ventes problemet at vokse markant de kommende år. I Danmark vurderes omkring 400.000 bygninger allerede at være ramt.

Fugtproblemer er dyre: Forkerte eller mangelfulde analyser kan føre til unødige renoveringer og fejlinvesteringer for hundredtusindvis af kroner. Et forkert skøn kan betyde, at man fjerner vægge, udskifter tag eller laver omfattende dræn, uden at ramme den egentlige fugtkilde.

af redaktionen

– Ny metode øger træfsikkerheden, og kan reducere omkostninger

Institut for Fugtteknik har udviklet en ny metode, der kombinerer tre måleinstrumenter, sensor til vægtprocent, termisk kamera og analyse af salte,med en AI-model, som automatisk tolker målingerne og udarbejder rapporter.

“Vi har taget inspiration fra kræftforskning, hvor man bruger flere markører. Når alle peger i samme retning, øges sikkerheden. Det samme gælder for fugt,” forklarer CEO og medstifter Søren Als.

De første 600 tests viser, at metoden kan øge træfsikkerheden med over 80 procent. Det betyder, at bygningsejere og rådgivere i langt højere grad kan sætte ind præcist, og undgå dyre fejlbehandlinger.

– AI og 3D giver bedre overblik

Projektet er udviklet i samarbejde med Black Capital Technology og Alexandra Instituttet via et AI Boost-forløb hos Erhvervshus Hovedstaden.

Alexandra Instituttet har bidraget med analyser af sensor- og termografidata, udvikling af maskinlæringsalgoritmer til klassificering af fugttyper og en 3D-/AR-platform, hvor rådgivere og bygherrer kan visualisere fugtproblemer i bygningen.

– Fra rådgivning til tech

Målet er nu at udvikle et it-system, som både bygningsejere, arkitekter og ingeniører kan bruge direkte.
”Vi vil kunne certificere andre aktører til at bruge vores metode, så de kan levere hurtige og præcise analyser – og spare både tid og penge for ejendomsejere,” siger Søren Als.

Præcise fugtanalyser mindsker risikoen for fejlinvesteringer og kan reducere omkostningerne til renovering markant – samtidig med at man bevarer bygningens værdi og undgår unødigt CO₂-aftryk fra overrenovering.