København vil være klimapositiv i 2035 (byen optager mere CO₂ end den udleder). Kommunen har netop vedtaget Klimastrategi 2035, der skal halvere byens globale klimaaftryk og reducere CO₂ fra kommunens egne indkøb med 50 %. Men der er også en risiko: At målene bliver et grønt pejlemærke uden tilstrækkelig lokal handling. For at lykkes skal København turde tage fat dér, hvor det gør mest ondt, i trafikken, i byggeriet og i forbruget, og samtidig investere i de løsninger, der kan dokumentere effekt.

Strategien får tænder via tre rullende klimahandleplaner (2026–2028, 2029–2031 og 2032–2035). Nedenfor får du de vigtigste greb i første handleplan (2026–2028), med helt konkrete tiltag, der flytter København fra strategi til effekt.

af building-news / redaktionen

Tre indsatsområder

Klimastrategi 2035 bygger på tre indsatsområder.

• Udledninger. Byens CO₂-regnskab skal vendes til plus gennem CO₂-fangst og mere grøn energi.

• Forbrug. Københavnernes samlede klimaaftryk skal halveres, især gennem ændringer i mad, transport, byggeri og forbrugsvaner.

• Indkøb. Alt fra mad på plejehjem til beton og stål i skoler og veje skal have markant lavere klimaaftryk.

Ambitionen er høj. Erfaringer fra nabolande viser, at det kan lade sig gøre, når kommune, borgere og erhvervsliv trækker sammen.

Europa

• Oslo arbejder med CO₂-fangst på affaldsanlægget Klemetsrud, der alene kan reducere udledningen med 15 %. Det viser potentialet, men også prisen på løsningerne.

• Stockholm har indført klimakrav i alt nyt kommunalt byggeri, hvilket har reduceret materialernes CO₂-aftryk med 15-20 %.

• Paris har reduceret biltrafikken markant med cykelsatsning og færre parkeringspladser, hvilket har givet både lavere CO₂ og bedre luftkvalitet.

• Malmö har reduceret madspildet i kommunale skoler med 30 % på tre år, og dermed vist, at madområdet er et håndgribeligt sted at starte.

Selv med positive erfaringer fra udlandet er der udfordringer.

• Kan byen blive klimapositiv uden at “suge strøm” ind fra resten af landet og dermed pålægge andre områder omkostningen? Her kunne solceller på byens egne tage være et mere nærliggende første skridt, men potentialet nævnes kun perifert.
• Mange tiltag kræver milliardinvesteringer, især CO₂-fangst og bygningsrenoveringer. Er der politisk og økonomisk vilje til at holde fast i løftet frem mod 2035?
• Strategien taler om samarbejde og partnerskaber, men lykkes omstillingen, hvis københavnerne ikke ændrer adfærd i hverdagen?

bliv klog på klimastrategien her og klimahandleplanen 2026-2028 her