Et nyt politisk udspil foreslår at afsætte i alt 3 mia. kr. over fire år – svarende til 750 mio. kr. årligt – til at forbedre indeklimaet i folkeskolen. Tiltaget betegnes som både en investering i børns trivsel, forældres ønsker og samfundets økonomi.

af building-news / redaktionen

Stærke reaktioner fra aktører

Hos SYNERGI kalder direktør Katrine Bjerre initiativet både nødvendigt og ambitiøst:

”Det er rigtig godt og nødvendigt, at skolernes dårlige indeklima nu sættes på den politiske dagsorden – og at der afsættes midler i en størrelsesorden, der kan forbedre forholdene. Vi ved, at et sundt indeklima kan give et helt års ekstra læring og reducere sygefravær. Dårligt indeklima er en af de vigtigste og alligevel mest underbelyste velfærdsdagsordener. Derfor håber jeg, at regeringen og resten af Folketinget tager godt imod forslaget.”

Også hos VELUX hilser man udspillet velkomment. Sune Tobias Grollov, Public Affairs-chef i Norden, siger:

”Ingen børn skal tilbringe deres skoledage i lokaler med dårlig luft og for lidt dagslys – det går ud over både læring, trivsel og helbred. Derfor er det meget positivt, at der nu vil blive investeret i bedre og sundere rammer for de yngste. Det vil løfte velfærden og gøre vores børn både sundere og dygtigere.”

Hvor kan der sættes ind?

Forskning og erfaringer fra DTU Byg, SBi og Realdania-projekter viser, at forbedringer især kan ske inden for fem områder:

• Ventilation: Mekanisk ventilation med varmegenvinding reducerer CO₂ og forbedrer luftkvaliteten (DTU Byg, Skolernes Indeklima).

• Vinduer og dagslys: Bedre vinduer og mere naturligt lys styrker læring og trivsel (VELUX, Daylight studies).

• Akustik: Lydabsorberende materialer kan forbedre præstationer med op til 25 % (SBi, 2017).

• Temperaturstyring: Energioptimering og automatisk styring skaber stabile forhold (WHO/DTU Byg).

• Materialevalg: Færre kemiske emissioner giver sundere luft (Miljøstyrelsen, 2019).

Fakta og baggrund

En landsdækkende undersøgelse, som SYNERGI og Skole & Forældre offentliggjorde i august, viser, at tre ud af fem forældre oplever problemer med dårligt indeklima i deres barns skole eller daginstitution. Samtidig vurderer forskere, at forbedringer i skolernes indeklima kan skabe samfundsøkonomiske gevinster på op til 15 mia. kr. over en 30-årig periode.

Alligevel har kun hver tredje kommune konkrete mål for indeklimakvaliteten. Organisationer som VELUX og SYNERGI har derfor opfordret til både nationale minimumskrav og øremærkede midler.

En investering i fremtiden

Hvis forslaget vinder politisk opbakning, kan det blive en af de største investeringer i folkeskolernes rammer i nyere tid. Aktørerne håber, at et bredt flertal vil bakke op, så indsatsen kan sikre sundere rammer for elever og lærere, og samtidig styrke samfundsøkonomien.