oktober 14, 2025
Foto: Uponor
Novafos opfører i øjeblikket Lautrupvang Vandværk i Ballerup, der bliver et markant skridt mod en mere bæredygtig og robust vandforsyning. En central del af projektet er brugen af PE-tanke fra Uponor, en del af George Fischer-koncernen, som både reducerer klimaaftrykket og løser praktiske og æstetiske udfordringer i byggeriet.
af building-news / redaktionen
Nedgravede tanke sparer byggehøjde og CO₂
De nye Weholite PE-tanke i polyethylen reducerer CO₂-udledningen med op til 50 procent sammenlignet med traditionelle beton- og ståltanke. Samtidig gør materialets robusthed og korrosionsbestandighed det muligt at grave tankene ned i terrænet frem for at bygge en 14 meter høj bygning.
– Med PE-tankene kan vi skabe et mere æstetisk anlæg, hvor bygningen falder naturligt ind i omgivelserne. Det har haft stor betydning for lokalplanens godkendelse og samtidig givet os en mere økonomisk effektiv løsning, fortæller Bo Lindhart, direktør for vand i Novafos.
Han tilføjer, at tankenes lange levetid, drikkevandsgodkendelse og minimale vedligeholdelsesbehov øger både forsyningssikkerheden og driftseffektiviteten. Projektet er en del af Novafos’ strukturplan, hvor ti mindre, ældre vandværker erstattes af tre moderne anlæg.
Økonomisk og bæredygtig konstruktion
Hos rådgivningsvirksomheden Krüger, der er teknisk rådgiver på projektet, ser man de nedgravede PE-tanke som en løsning, der kombinerer økonomi og bæredygtighed.
– Selve tankbyggeriet koster omtrent det samme, uanset om det er stål, beton eller PE. Men med PE kan vi undgå at bygge store, høje konstruktioner – og dermed spare både materialer og energi i opførelsen, forklarer Jørgen Christian Iversen, projektchef for Forsyning Øst hos Krüger.
Ifølge ham er valget af PE-tanke et tydeligt udtryk for, at vandsektoren bevæger sig i en grønnere retning:
– Vores beregninger viser, at PE-løsningen giver op til 50 procents CO₂-reduktion. Det handler om at tage ansvar og bygge bæredygtigt – både teknisk og samfundsmæssigt.
Designet til fremtidens forsyning
I alt leverer Uponor otte Weholite PE-tanke – svarende til 220 meter rør i Ø3500 mm – som en del af virksomhedens Flowise-koncept, der skal hjælpe forsyningsselskaber med at sikre drikkevandskvaliteten gennem innovative løsninger.
– Vandforsyning kræver nytænkning, hvis vi skal skabe nye standarder. Vores letvægts-PE-tanke er korrosionsfri, nemme at transportere og kan svejses sammen på stedet. Det gør dem både holdbare og økonomisk rentable, siger Bent Rønfeldt, projektingeniør hos GF.
Han understreger, at projektet i Ballerup viser, hvordan fremtidens vandforsyning kan forene klimahensyn, økonomi og forsyningssikkerhed:
– Vi skal tænke langsigtet og bæredygtigt, så vi sikrer både dagens og morgendagens vandforsyning. Det er netop det, løsninger som denne kan bidrage til.
Related Articles
Hornbæk trækker naturen ind – ny udsigtsplatform kan blive byens næste store attraktion
Forslag om gangbro og udsigtsplatform giver havet tilbage til borgerne En gangbro og en udsigtsplatform på Hornbæk Havns østlige mole kan snart give både lokale og besøgende en helt ny oplevelse af havet. Forslaget, fremsat af Rolf Westphal Eriksen...
Juelsminde sætter gang i historisk byudvikling – håndværk og materialer i centrum
Den østjyske havneby Juelsminde står foran en historisk transformation. Torsdag den 6. november tages det første spadestik til det omfattende byudviklingsprojekt, som vil forene by, havn og strand gennem tre markante anlæg: Havnetorvet, Pynten og Promenaden.Af...
Aarsleff styrker No-Dig-kompetencer i Sverige med opkøb af Styrud
Den danske Aarsleff-koncern styrker sine aktiviteter på det svenske marked med opkøbet af Styrud, en af landets førende specialister inden for opgravningsfri (No-Dig) løsninger.af building-news / redaktionen Styrud beskæftiger omkring 90 medarbejdere fordelt på syv...






