november 5, 2025
Foto: Lemvigh-Müller A/S
Kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen får nu direkte adgang til CO₂e-data, som kan bruges i klimaregnskaber og bæredygtighedsrapportering.
Det skal være lettere for virksomheder at dokumentere deres klimaaftryk. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 varenumre – herunder stål, teknik- og installationsprodukter.
Af redaktionen | building-news
Med den nye løsning kan virksomheder trække samlede data for deres indkøb i en given periode og dermed få et præcist billede af udledningen på tværs af hele vareporteføljen. Initiativet skal gøre det både mere overskueligt og mere gennemsigtigt at arbejde med klimaregnskaber.
”Vores kunder har i stigende grad behov for pålidelige CO₂e-data, som kan integreres direkte i deres rapportering. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med kunderne og giver dem et transparent grundlag at handle ud fra,” siger Pernille Kiær, Executive Advisor, ESG & Communications i Lemvigh-Müller.
Den nye beregner blev præsenteret for første gang på HI-messen i Herning og har allerede vakt interesse blandt både leverandører og kunder.
Ifølge Jens Christian Riegels Thisted, indkøbsdirektør hos Kemp & Lauritzen, er samarbejde om klimadata afgørende:
”Dette er et godt eksempel på, hvordan dataudveksling gennem hele forsyningskæden er nøglen til at indfri kundernes klimamålsætninger. Vi ser Lemvigh-Müller som en stærk partner på det felt.”
Løsningen skelner mellem data, der stammer direkte fra leverandører, og data, der er estimeret ud fra en referencemodel. Dermed kan kunderne tydeligt se, hvor dokumentationen kommer fra, og bruge den aktivt i deres rapportering og indkøbsstrategi.
”Når man kan se og forstå tallene, bliver det også muligt at handle på dem. Vi ønsker at gøre klimadata tilgængelige og brugbare for kunderne, og vi oplever allerede, hvordan det skaber konkret værdi,” siger Christian Søgaard-Christensen, CEO i Lemvigh-Müller.
Løsningen skal ifølge virksomheden være et skridt mod større gennemsigtighed i branchen og et redskab, der kan understøtte både bæredygtige beslutninger og dokumentationskrav i takt med nye lovkrav om ESG-rapportering.
Related Articles
Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere
Når Arkitekturens Dag afholdes den 5. oktober, bliver blikket rettet mod de bygninger, vi allerede har. Årets tema, Bevar Mere, skal fremhæve mulighederne for at renovere, omdanne og give eksisterende byggeri nye funktioner.Af redaktionen / Building-news En tidligere...
Teglbranchen vil gøre biodiversitet målbart
Et nyt pilotprojekt skal undersøge, hvordan produktionen af mursten og mørtel påvirker biodiversiteten, og hvor branchen konkret kan mindske belastningen eller bidrage positivt til naturen.Af redaktionen / Building-News Byggebranchen har gennem flere år arbejdet...
Søren Vester renoverer med genbrug og elefantgræs
Et gammelt husmandssted ved Agger bliver nu et konkret eksempel på en tendens, der fylder stadig mere i byggeriet: at bevare mere og undersøge potentialet i biogene materialer.Af redaktionen / Building-news Søren Vester har valgt at renovere huset, selv om flere...






