Kun hver fjerde kommune investerer i solceller – og det bremser den lokale grønne omstilling i byggeriet

Selvom regeringen i august fjernede en af de største barrierer for solceller på kommunale bygninger, har langt de fleste kommuner stadig ikke sat penge af til grøn energi på tage og facader. Det viser en ny gennemgang fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, som kalder udviklingen “en tabt mulighed” for både klima og kommunaløkonomi.

Af redaktionen | building-news

Bureaukratiet er fjernet, men investeringen udebliver

Tidligere pegede kommunerne på komplekse regler og krav om selskabsudskillelse som årsagen til, at solceller ikke blev prioriteret på plejehjem, skoler, sportshaller og rådhuse. Den undskyldning holder ikke længere.

Efter at regeringen fjernede kravet i august, kan kommunerne nu frit producere og forbruge strøm lokalt uden at skulle oprette særskilte selskaber. Det gør det lettere,  både juridisk og administrativt, at tænke solenergi ind i renoverings- og nybygningsprojekter.

Alligevel har kun 26 ud af landets 98 kommuner afsat midler til solcelleanlæg i budgetterne for 2026.

Store regionale forskelle

TEKNIQs analyse viser markante geografiske forskelle:

• I Region Hovedstaden har 15 ud af 29 kommuner planer om solceller næste år.

• I Region Syddanmark er det kun én ud af 22.

Ifølge Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ, er det et tegn på, at mange kommuner stadig ikke har fanget potentialet:

”Solceller på tage rummer et stort uudnyttet potentiale. Det giver mening at producere grøn strøm dér, hvor den bruges, og på bygninger, som allerede fungerer i hverdagen. Det er også en måde at undgå de såkaldte jernmarker,” siger han.

Relevans for byggebranchen: grøn strøm som del af anlægsøkonomien

For aktørerne i byggebranchen åbner udviklingen både muligheder og udfordringer.
Med de nye regler kan entreprenører, rådgivere og teknikinstallatører i højere grad integrere solceller som en standardkomponent i offentlige renoveringsprojekter, på lige fod med ventilation, belysning og energioptimering.

Solceller kan i dag designes som modulære løsninger, hvor produktionen integreres i tag- og facadekonstruktioner, hvilket reducerer installationsomkostninger og letter vedligehold.

Når bygningen samtidig forbruger den producerede strøm lokalt, opnås besparelser på drift og forudsigelighed i energibudgetterne – en økonomisk fordel, der bliver stadig vigtigere i takt med stigende elpriser.

Fra potentiale til praksis

Hvis kommunerne griber muligheden, kan de offentlige bygninger blive testbænke for lokal energiproduktion, som ikke blot reducerer CO₂-aftryk, men også skaber erfaringer og efterspørgsel i markedet for grønne byggetekniske løsninger.

Som Siegumfeldt konkluderer:

”Vi havde håbet, at langt flere kommuner ville have taget fat i solcellerne, når regelgrundlaget blev gjort mere enkelt. Nu må vi håbe, at flere prioriterer det i de kommende år, for det er en oplagt mulighed, der både styrker den lokale grønne strøm og mindsker driften på sigt.”

Fakta: Nye regler for kommunale solceller (fra august 2025)

• Kravet om selskabsudskillelse ved lokal elproduktion er fjernet.

• Kommuner kan nu producere og anvende strøm fra egne solcelleanlæg uden særskilt selskabsstruktur.

• Loven gør det lettere at integrere solceller i offentlige byggeprojekter, både ved renovering og nybyggeri.

• Målet er at fremme lokal, grøn energiproduktion og reducere afhængigheden af netstrøm.