december 1, 2025
Foto: Johanna Palokangas - Frøslev træ
Thermotræ har på få år udviklet sig til et af de mest efterspurgte materialer i moderne byggeri. Den kemifrie proces, hvor træ opvarmes til meget høje temperaturer under kontrollerede forhold med varme og vanddamp, ændrer træets struktur og giver markant bedre formstabilitet, lav fugtoptagelse og høj modstandsdygtighed over for råd og svamp.
Af redaktionen | building-news
Det gør thermotræ til et oplagt valg til facader og terrasser, hvor både håndværkere og bygningsejere efterspørger materialer, der holder længe, kræver minimal vedligeholdelse og samtidig leverer et naturligt, nordisk udtryk. Den lave klimabelastning og muligheden for dokumentation – har yderligere styrket materialets position i nybyggeri og renoveringsprojekter. kilde www.trae.dk
Frøslev udvider – som en del af et marked i vækst
Ét af de steder, hvor efterspørgslen kan mærkes tydeligt, er hos Frøslev i Sønderjylland. For at følge markedets udvikling tager virksomheden nu et tredje ThermoWood-anlæg i brug og når dermed en samlet kapacitet på omkring 27.000 kubikmeter om året. Det placerer dem blandt de større producenter i Europa og som Danmarks eneste certificerede producent af ThermoWood.
Optimeret energiforbrug og høj kvalitet
Ifølge Johanna Palokangas, specialist i træbehandling hos Frøslev, bidrager det nye anlæg også til en endnu mere energieffektiv produktion:
“ThermoWood varmes op til meget høje grader. Den mest effektive drift af anlæggene udnytter den spildvarme, der produceres under nedkølingen, til at opvarme en eller flere af de andre ovne. Med tre anlæg kan vi udnytte energien endnu bedre. Det giver et mere effektivt energiflow og reducerer spild af overskudsvarme.”
– Johanna Palokangas, specialist i træbehandling
Kapacitetsudvidelsen betyder samtidig kortere leveringstider og større fleksibilitet i sortimentet, noget markedet i stigende grad efterspørger.
Et materiale med fremtidspotentiale
Thermotræ bruges i dag i alt fra rækkehuse til større boligområder, hvor ønsket om robuste, langtidsholdbare facader går hånd i hånd med stigende klimakrav og behov for dokumentation. Transformationen af Motalavej i Korsør er et af de projekter, hvor materialet spiller en central rolle.
Med et marked i vækst, forbedret energieffektivitet og større produktionskapacitet står thermotræ stærkt som et materiale, der forventes at fylde endnu mere i dansk byggeri de kommende år.
Related Articles
Fra byggeaffald til facaden på Vejles nye kulturhus: Når upcycling i byggeriet lykkes
Upcycling i byggeriet bliver ofte omtalt som noget enkelt, tag et materiale, find en ny funktion, og skab en grønnere løsning. I praksis er virkeligheden langt mere krævende. Materialerne er sjældent standardiserede, tidsplanerne bliver udfordret, og samarbejdet skal...
Arkil sikrer skånsom oprensning i København, grundvandet fri for TCE
Grundvandet i Københavns Nordvest-kvarter er blevet fri for en omfattende forurening, efter at entreprenørvirksomheden Arkil har gennemført en skånsom oprensning af en tidligere erhvervsgrund. Over 50 kilo af opløsningsmidlet TCE er fjernet, og myndighederne har nu...
Dan-Element præsenterer prototype på nyt præfabrikeret stribefundament
Dan-Element har i samarbejde med NCC og Rambøll udviklet en prototype på et optimeret præfabrikeret stribefundament. Prototypen bliver præsenteret under Green Innovation Week i Skive den 25. september 2025. Formålet med udviklingen er at reducere både materialeforbrug...






