Upcycling i byggeriet bliver ofte omtalt som noget enkelt, tag et materiale, find en ny funktion, og skab en grønnere løsning. I praksis er virkeligheden langt mere krævende. Materialerne er sjældent standardiserede, tidsplanerne bliver udfordret, og samarbejdet skal fungere på tværs af fagligheder.

Men i Vejle lykkes det, og endda på en måde, der både reducerer affald, styrker arkitekturen og skaber en fortælling, som rækker ud over projektet selv.

Tagplader, der skulle kasseres, nu får de nyt liv

Renoveringen af den almene bebyggelse Pileparken i Gladsaxe blev startskuddet til et usædvanligt samarbejde. I forbindelse med en omfattende asbestsanering og efterisolering blev et ældre tag af eternit- og aluminiumsplader fjernet.

Normalt ville pladerne være endt som byggeaffald. Men en opmærksom nedriver fra LH Hockerup så noget, andre kunne have overset = potentiale.

Resultatet? De trapezformede tagplader er netop nu ved at blive monteret som facadebeklædning på Vejles kommende kulturhus – et projekt, der transformerer byens bibliotek fra 1970’erne og giver byggeriet en ny, ressourcebevidst identitet.

Arkitekturen løfter materialets næste liv

For AART, der står bag både Pileparkens renovering og kulturhuset i Vejle, er projektet et konkret bevis på, hvad der sker, når man tænker cirkulært mellem projekter, og tør lade materialerne skifte rolle.

”Det her viser, hvordan arkitekturen udvikler sig, når vi tænker cirkulært mellem projekterne, og når materialer skifter funktion og betydning. Pladerne går fra at have været en skjult, teknisk tagflade til at blive et synligt og identitetsskabende element i kulturhusets arkitektur,”
siger Sara Emilie Nilsson, arkitekt og faglig leder for Transformation og Bevaring i AART.

Transformationen er ikke kun æstetisk. Den reducerer projektets miljøaftryk og giver kulturhuset en fortælling, der er lige så meget om ressourcer som om rum.

Tålmodighed, og mod

Denne type upcycling sker ikke af sig selv. Den kræver, at bygherre, rådgivere, entreprenører og nedrivere tør bevæge sig ud på et felt, hvor processerne ikke er fuldt kendte.

”Som bygherre skal man arbejde med en anden uforudsigelighed og tålmodighed, når man, som her, går nye veje. Vi ved fx, at vi ikke får hele facaden på én gang, vi må vente på materialerne. Men vi tror på gevinsten,”
siger Sofie Plenge, direktør for kultur og sundhed i Vejle Kommune.

Her er ambitionerne tydelige: bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og en erkendelse af, at processen kan være bøvlet, men gevinsten flerdobbelt.

En branche med stort potentiale, og få konkrete eksempler

Byggebranchen står for ca. 40 % af Danmarks affald. Over 5 mio. ton om året. Alligevel blev kun omkring 13.000 ton materialer direkte genbrugt i 2021.

Upcycling kræver både systemer, forudsigelighed og en ny måde at tænke værdikæden på.

”Som entreprenører ser vi ofte på risici, især prissætningen, som bliver mere kompleks ved genbrug. Vi skal have materialerne på hånden, og det kræver, at vi arbejder mere systematisk mellem projekterne. Nedriverne har en nøglerolle her,”
siger Christian Kemph, direktør for Byggeri og medejer af Vognsen & Co Entreprise.

Når nedrivere er de første til at spotte potentialet, og entreprenører tør indarbejde det, kan resultaterne blive markante, både æstetisk og miljømæssigt.

Vejle viser vejen

Historien om de genanvendte tagplader er på én gang enkel og symbolsk: Når nogen ser værdi, hvor andre ser affald, opstår nye løsninger.

For Vejle er det mere end en facade, det er et signal om, at byens kulturhus skal bygge videre på de ressourcer, der allerede findes. Et hus, hvor genbrug ikke er et statement, men et udgangspunkt.

Om Vejle Kulturhus

Vejles nye kulturhus bliver et åbent og fremtidssikret mødested for borgere og kulturaktører. Projektet bygger videre på det eksisterende bibliotek fra 1970’erne, hvor den oprindelige betonkonstruktion nu indgår synligt i interiøret. Facaden beklædes med de genbrugte tagplader fra Pileparken, et greb, der forbinder arkitektur, bæredygtighed og fortælling i ét samlet udtryk.