Mere end 700 nyvalgte kommunalpolitikere har forpligtet sig til at prioritere vedligeholdelsen af veje og cykelstier i de kommende fire år. Bag løftet ligger både vælgernes pres og et milliardstort efterslæb i den kommunale infrastruktur.

Af redaktionen / building-news

Ved det seneste kommunalvalg skrev over 700 kandidater under på det såkaldte Vejløfte, hvor de forpligtede sig til at arbejde for bedre vedligeholdelse og større trafiksikkerhed på veje og cykelstier. Mange af dem er nu valgt ind i kommunalbestyrelser landet over, og dermed også politisk ansvarlige for, at løftet bliver omsat til konkrete investeringer.

Ifølge Dansk Vejforening er tidspunktet kritisk. Kommunernes veje er i dag præget af et stort vedligeholdelsesefterslæb, som i 2025 estimeres til omkring 10 mia. kr., mod knap 3,9 mia. kr. i 2017.

”Hvis ikke der investeres mere nu, risikerer vi, at efterslæbet vokser yderligere. Det vil både ramme trafiksikkerheden og kommunernes økonomi på sigt,” siger Emil Ipsen, fungerende sekretariatschef i Dansk Vejforening.

Vejene er et politisk kerneområde

En vælgerundersøgelse fra Asfaltindustrien op til kommunalvalget viste, at kommunal infrastruktur var blandt de vigtigste politiske emner, kun overgået af ældrepleje, folkeskoler og kommunal økonomi.

Det var baggrunden for, at Dansk Vejforening lancerede Vejløftet som et politisk redskab:

”Formålet var både at gøre politikerne opmærksomme på problemets omfang, og at give vælgerne mulighed for at holde dem fast på deres løfter efter valget,” siger Emil Ipsen.

Vejløftet forpligter politikerne til at prioritere både veje, cykelstier og trafiksikkerhed i hele kommunen, uanset om borgerne er bilister, cyklister eller fodgængere.

Slid, tungere køretøjer og vådere klima

Behovet for investeringer er ikke kun historisk. Flere strukturelle forhold presser vejnettet yderligere:

• Flere elbiler og el-lastbiler, som er tungere end traditionelle køretøjer

• Et mere fugtigt klima, der øger nedbrydningen af asfalt og belægninger

• Flere år med faldende kommunale vejbudgetter

Sammen betyder det, at vejene slides hurtigere, og at manglende vedligehold hurtigt bliver dyrere at indhente senere.

Markeringer og trafiksikkerhed

En del af den løbende vedligeholdelse handler også om noget så lavpraktisk som kørebanemarkeringer: vognbanelinjer, kantlinjer, cykelstier, stoplinjer og fodgængerfelter.

”Tydelige markeringer er afgørende for, at trafikanter kan orientere sig, især i mørke og vådt føre. Når de slides væk, falder både sikkerhed og fremkommelighed,” siger Jesper Wraae-Bess, administrerende direktør i Saferoad Services.

Netop slidte eller usynlige vejstriber er jævnligt genstand for kritik i vinterhalvåret, fordi de gør det vanskeligere at aflæse vejens forløb og skaber usikkerhed for både bilister og cyklister.

Kommunernes ansvar

Blandt de politikere, der har skrevet under på Vejløftet, er både borgmestre og folketingsmedlemmer fra flere partier, herunder Jan E. Jørgensen (V), Maja Højgaard (S), Kenneth Gøtterup (C) og Peter Sørensen (S).

Spørgsmålet er nu, om løfterne bliver omsat til handling i kommunernes budgetter de næste fire år.

”Det er positivt, at så mange skrev under – men det er i budgetforhandlingerne, det afgøres, om vejene reelt bliver prioriteret,” siger Emil Ipsen.
”Hvis investeringerne udebliver, vokser både risikoen og regningen.”

Fakta: Vejløftet

De kommunale kandidater, der skrev under, forpligtede sig til følgende:

“Jeg vil arbejde for bedre vedligeholdelse af og mere sikkerhed på veje og cykelstier, så alle trafikanter kan komme trygt og nemt frem i hverdagen … Ved at underskrive dette valgløfte lover jeg at prioritere veje og cykelstier i den kommende valgperiode, hvis jeg bliver valgt.”