Technical Manager søges til ejendoms- og erhvervsportefølje
Har du solid erfaring med bygningsdrift, styring af lovpligtigt eftersyn, energioptimering og flair for at danne relationer? Så er du måske vores nye Technical Manager.
I Taurus Ejendomsforvaltning søger vi to fagligt stærke og kundeorienterede Technical Managers med et skarpt overblik til vores stadigt voksende portefølje af boligejendomme og erhvervsejendomme. Vi søger en Technical Manager til hver portefølje. Du vil få ansvaret for en eller flere store kunder, primært med porteføljer i hovedstadsområdet.
Stillingen
Du vil som Technical Manager i Taurus, blive en del af Technical Services og indgå i et team med både forvaltere og ejendomsfunktionærer, der ledes af en driftschef. Du vil få til opgave at understøtte den tekniske afdeling ved at sikre leverancer og rapportering til kunderne inden for bygningsvedligehold, driftsbudgetter og overholdelse af lovgivning.
Vi ser gerne at du kan sikre høj kvalitet og god service i de opgaver, der udføres på ejendommene, og vægter den gode kunde- og lejeroplevelse højt samt overholdelse af deadlines. Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt i jobbet og en alsidig hverdag med mangeartede opgaver.
Jobbet spænder fra at besigtige ejendomme, til administrativ opfølgning og rapportering til kunderne. For boligejendomme er det alt fra nyudviklede boligejendomme med mange enheder og ældre ejendomme med få enheder. For erhvervsejendomme er det alt fra store og små lagerbygninger til domicil- og flerbrugerejendomme, hvor der skal balanceres mellem ejers ønsker og brugernes behov.
Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte
- Strategisk sparring med kunderne om deres ejendomsporteføljer
- At udarbejde, indgå og kvalitetssikre serviceaftaler
- Bygningsgennemgang og rapporter
- Udarbejde og opfølge på drift- og vedligeholdelsesplaner
- Udarbejde driftsbudgetter og rapportering til kunden
- Deltage i 1 og 5 års gennemgang på ejendomme
- Deltage i kundemøder
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse på bachelorniveau, det kunne være maskinmester, bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende.
Du har solid erfaring inden for drift og vedligeholdelse af ejendomme, gerne fra ejendoms- eller servicebranchen, samt en god forretningsforståelse.
Da vi er i gang med en større digitalisering, er det en klar fordel at du har gode IT kundskaber og evt. kendskab til DaluxFM.
Som person og kollega sætter vi pris på at du:
- Har et godt humør og er imødekommende
- Trives i et travlt men professionelt miljø
- Arbejder struktureret og har fokus på deadlines
- Er grundig, detaljeorienteret og systematisk
- Kan tænke proaktivt i optimering og effektivisering af arbejdsopgaver i afdelingen
- Kommunikerer flydende og tydeligt på skrift og tale, på både dansk og engelsk
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du et spændende og varierende job med selvstændigt ansvar og afvekslende arbejdsopgaver. Vil tilbyder et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed, frihed under ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på samarbejde, åben dialog og stærke kollegiale relationer på tværs af teams og kontorlokationer. Hos os har vi en kultur med respekt og højt til loftet, hvor fællesskab er i fokus og vi hjælper hinanden i mål.
Vilkår
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer med pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder som hjemmearbejde og mulighed for fleksible arbejdstider.
Stillingen er beregnet til 37 timer.
Arbejdssted: Herlev og på de enkelte ejendomme
Ansøgnings- og ansættelsesproces
Vi modtager kun ansøgninger sendt via ansøgningsportalen. Modtages CV eller ansøgning på mail, vil denne blive slettet af hensyn til GDPR. – SØG HER
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.
Har du spørgsmål til erhvervsporteføljen og stillingen, kontakt da: Driftschef Per Beenfeldt på +45 23 33 19 14.
Har du spørgsmål til ejendomsporteføljen og stillingen, kontakt da: Driftschef, Peter Rosenø på +45 60 38 95 23.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Taurus Ejendomsforvaltning, Herlev
Hørkær 14C
2730 Herlev
Danmark Sjælland
Andre Job
Vil du have dine akustiske løsninger, visioner og strategiske målsætninger til at farve din arbejdsdag? Og vil du være med til at sætte dit...
CapMan Real Estate arbejder med både value-add- og stabil indkomstfokuserede investeringsstrategier på tværs af alle større ejendomssegmenter i...
Har du en passion for perioden i projektet, hvor de tekniske og arkitektoniske detaljer planlægges med fokus på at levere kvalitet til tiden? Så har...
