Foto: Fischer Danmark
Med skærpede klimakrav frem mod 2029 får Life Cycle Assessment (LCA) en markant større rolle i byggebranchen. Hvor dokumentation tidligere ofte tog udgangspunkt i enkeltprodukter og deres EPD’er, vurderes byggerier i stigende grad som helheder, hvor det samlede klimaaftryk er afgørende.
Af redaktionen / building-news.dk
Udviklingen er drevet af nye krav i Bygningsreglementet og EU’s bæredygtighedsregulering, hvor CO₂-aftryk nu indgår som et centralt parameter i både myndighedsgodkendelser, udbud og finansiering. Samtidig skærpes kravene til kvaliteten af de data, der ligger til grund for beregningerne.
“EPD’er er fortsat et vigtigt udgangspunkt, men de giver ikke alene et retvisende billede af bygningens samlede klimaaftryk. Med LCA vurderes løsningerne i deres konkrete anvendelse og kontekst.”
Lars Holbæk, Nordic Head of Product & Marketing Management, fischer
Data flytter beslutningerne
Hvor en EPD beskriver et produkt isoleret, samler en LCA hele bygningens livscyklus – herunder mængder, transport, montage, drift og levetid. Det betyder, at produkter med ens EPD-tal kan få meget forskellige resultater, når de indgår i en samlet LCA.
“LCA samler alle faktorer og skaber et mere præcist beslutningsgrundlag. Det er nødvendigt, hvis man vil leve op til de kommende krav og samtidig undgå omprojekteringer.”
Lars Holbæk
EPD’er vægter fortsat i vurderingerne, men gevinsten ved at navigere efter LCA-principperne er et mere realistisk billede af byggeriets faktiske påvirkning. Her bliver valide og troværdige data afgørende.
“Uden valide data bliver beregningsgrundlaget skævt. Derfor efterspørger rådgivere tidlig adgang til dokumentation, der kan bruges direkte i LCA-værktøjerne.”
Lars Holbæk
LCA som styringsværktøj
Med yderligere stramninger i 2027 og 2029 er LCA ikke længere et nicheværktøj, men et centralt styringsredskab for hele byggebranchen. For virksomheder i værdikæden bliver datakvalitet et konkurrenceparameter – ikke kun for at leve op til kravene, men for at træffe bedre og mere robuste beslutninger.
Related Articles
Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere
Når Arkitekturens Dag afholdes den 5. oktober, bliver blikket rettet mod de bygninger, vi allerede har. Årets tema, Bevar Mere, skal fremhæve mulighederne for at renovere, omdanne og give eksisterende byggeri nye funktioner.Af redaktionen / Building-news En tidligere...
Teglbranchen vil gøre biodiversitet målbart
Et nyt pilotprojekt skal undersøge, hvordan produktionen af mursten og mørtel påvirker biodiversiteten, og hvor branchen konkret kan mindske belastningen eller bidrage positivt til naturen.Af redaktionen / Building-News Byggebranchen har gennem flere år arbejdet...
Søren Vester renoverer med genbrug og elefantgræs
Et gammelt husmandssted ved Agger bliver nu et konkret eksempel på en tendens, der fylder stadig mere i byggeriet: at bevare mere og undersøge potentialet i biogene materialer.Af redaktionen / Building-news Søren Vester har valgt at renovere huset, selv om flere...






