En stor del af Danmarks folkeskoler blev bygget i 1960’erne og 1970’erne under udbygningen af velfærdssamfundet. I dag er mange af bygningerne over 40-50 år gamle og står over for omfattende renoveringer. Samtidig begrænser statens anlægslofter kommunernes mulighed for at investere, men for håndværksvirksomheder kan de kommende år stadig byde på et stabilt marked.

Af redaktionen / building-news.dk

En stor del af skolerne stammer fra 1960-70’erne

Udbygningen af folkeskolen tog fart i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne i forbindelse med kommunalreformen og nye skolelove. Mange små landsbyskoler blev samlet i større centralskoler, og nye skolebygninger blev opført i hele landet.

Analyser af den kommunale bygningsmasse viser samtidig, at 66 % af kommunale bygninger i Danmark er opført før 1980, og næsten halvdelen er bygget i perioden 1950-1979 – kilde kommunernes landsforening / Momentum

Med omkring 1.500-1.600 folkeskoler i Danmark betyder det, at en stor del af skolerne i dag stammer fra netop denne periode, og derfor står foran omfattende modernisering.

Kommuner mangler anlægsramme til renoveringer

Samtidig med det voksende renoveringsbehov er kommunerne underlagt statslige anlægslofter.

Ifølge en rundspørge blandt kommunale økonomichefer vurderer kommunerne, at de i 2026 har behov for at bygge og renovere for 26,6 mia. kr., mens de seneste års anlægsramme har ligget omkring 20 mia. kr.

Forskellen betyder, at mange nødvendige projekter – herunder skoler – ofte må udsættes eller opdeles i mindre etaper.

Kommunernes egne vurderinger viser også, at 21 % af anlægsbehovet i 2026 ligger på skoleområdet.

Samtidig peger økonomicheferne på både demografisk udvikling og renoveringsefterslæb som årsager til behovet for investeringer i skoler og daginstitutioner.

Flere kommuner oplever samtidig stigende elevtal, hvilket skaber behov for både renoveringer og nye klasselokaler.

Hvad kræver en moderne skole?

Når en skole fra 1970’erne renoveres i dag, handler det ikke kun om vedligeholdelse, men også om at leve op til nutidens krav til energi, indeklima og læringsmiljø.

Typiske elementer i moderne skoleprojekter er blandt andet:

• mekanisk ventilation og bedre indeklima

• energirenovering og isolering

• udskiftning af vinduer og tage

• akustiske løsninger og fleksible læringsrum

• dokumentation af klimaaftryk via LCA

Det betyder opgaver for en bred gruppe håndværksfag – fra tømrer- og murerarbejde til ventilation, el og VVS.

Eksempel: 70’er-skole gennemgribende moderniseret

Renoveringen af Vemmedrupskolen i Køge Kommune er et eksempel på, hvordan en klassisk 1970’er-skole kan moderniseres. Her blev store dele af bygningen opgraderet med nye installationer, bedre ventilation og energiforbedringer.

Den type projekter forventes at blive mere almindelige i takt med at den danske skolemasse bliver ældre.

Stabilt marked for håndværkere

Selvom anlægslofter begrænser tempoet i investeringerne, peger udviklingen på et stabilt renoveringsmarked i de kommende år.

Med en stor del af den kommunale bygningsmasse opført før 1980 og et betydeligt investeringsbehov i 2026 vil renovering af skoler og andre kommunale bygninger fortsat være en vigtig opgavetype for håndværksvirksomheder i hele landet.

Kilder:

• Momentum / Kommunernes Landsforening – rundspørge blandt kommunale økonomichefer om anlægsbehov 2026

• Danmarks Statistik – antal folkeskoler

• Aarhus Universitet – forskning i dansk skolehistorie

• Bygtek – case om renovering af Vemmedrupskolen

Leverandører:

– Keflico Design Panel BASIC, Skrællet fyr, 100% PEFC

– ELINDCO udførte i 2021 en gennemgribende renovering og moder­nisering af Vemmedrup­skolen

– KANT arkitekter og Orbicon/WSP