Elementbyggeri giver ro og tager hensyn til både tid og vejr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Bolindegaarden 3D visualisering - blev bygget af NEM byg

Foto: Billund kommune

Bo-Lindegården i Grindsted, et botilbud under Billund Kommune for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, er i gang med en større udvidelse. Ikke mindre end 10 nye boliger, der udføres som fem dobbelthuse, skal opføres i løbet af 2026, og deres let forskudte placeringer i landskabet lukker naturen helt ind i stuerne. En placering, som mange ville ønske sig, var dem forundt.

Af redaktionen/Kamilla Fredborg Holm/building-news.dk

For NemByg A/S, der er totalentreprenør på opgaven, er det både et meningsfyldt byggeri, og en opgave, der kræver stor præcision, da det ikke blot skal opføres på relativt kort tid, for at gøre byggeperioden så minimal-invasiv som muligt og give beboerne ro, men som også bygges under stor hensyntagen til brugen og med skærpede krav.

Fordele ved elementbyggeri

Derfor har brugen af elementbyggeri også været en god og solid beslutning. Ifølge Frederik Freund, Projektleder og Ingeniør for NemByg, har brugen af elementbyggeri gjort, at man har kunnet planlægge og udføre byggeriet uden at skulle ligge under for det danske vejr og klima. Samarbejdspartneren Enoch Tømrer og Snedker ApS har dermed kunnet bygge de vigtigste og bærende elementer hjemmefra i NemBygs egen produktionshal, før elementerne er blevet fragtet til byggepladsen og stillet op.

Dermed er det ikke de sidste mange måneders våde vejr, der har kunnet

påvirke tidsplanen, og man kan da også nu se frem til at udnytte den forhåbentlig mere tørre periode i de kommende måneder til at ordne de sidste ting på selve byggepladsen – dog stadig med mulighed for at kunne arbejde indendørs i selve elementbyggeriet, hvis det våde vejr endnu ikke helt har sluppet sit tag.

Elementbyggeriet har også den fordel, at man bedre kender økonomien i projektet, også selvom der naturligvis stadig er udgifter til fragt og kraner. Derudover kan de mange gentagne processer, som et byggeri af 10 ens boliger medfører, foretages i ro og mag uden afbrydelser. Det giver ifølge Frederik Freund et bedre flow i byggeprocessen. 

Når de nye boliger efter planen står klar til indflytning ultimo 2026, vil det rolige, smukke landskab omkring Bo-Lindegården desuden komme til at bestå af både stier og beplantning, der alt sammen inviterer til gode gåture og ro i sindet. 

Bygherre: Billund Kommune

Bygherrerådgivning: D|K2

Arkitektrådgiver: Arkitektfirmaet Charlotte Folke

Totalentreprenør: NemByg AS

Arkitekt: Vallentin & Haugland

Rådgivende ingeniør: Olav Kristensen

Fagentrepriser på projektet:

Friis Jakobsen, Murer- og Entreprenørfirma Aps

Enoch Tømrer og Snedker ApS

Murerfirmaet Mackeprang ApS

Thorvald VVS & Energi ApS

Gørding Ventilation ApS

Frieba El

CB Group

Brdr. Christensen Entreprenørarbejde og Vognmandskørsel

Ehlers Rengøring 

Ribers Tagdækning

 

Related Articles

Midlertidige løsninger kan blive en del af Forsvarets byggebølge

Midlertidige løsninger kan blive en del af Forsvarets byggebølge

Livgardens Kaserne viser behovet, mens der bygges på flere kaserner i Danmark Midlertidige løsninger er ikke nødgreb. I 2026 peger de i stigende grad på en ny virkelighed i dansk forsvarsbyggeri, hvor behovet for mere kapacitet, hurtigere etablering og bedre...

Nybyggeri giver hop i tomme kontorer i Odense

Nybyggeri giver hop i tomme kontorer i Odense

Odense oplever i øjeblikket en markant stigning i udbuddet af kontorlokaler. Ifølge det nyeste Markedsindeks fra Ejendomstorvet.dk er 12,6 procent af byens kontorarealer nu ledige, næsten en fordobling på blot et år og det højeste niveau blandt landets største byer.Af...