Regenerativt byggeri i Danmark: Syv handlingsspor skal bringe branchen inden for planetære grænser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Arup står bag Bosco Verticale i Milano, som er et lysende eksempel på, hvordan biologiske habitater for forskellige arter kan integreres i et byggeri. 900 træer, 11.000 planter og 5.000 buske er fordelt på Bosco Verticales terrasser.

Foto: Arup - Bosco Verticales

Hvordan kan fremtidens byggeri holde sig inden for de planetære grænser, og samtidig bidrage aktivt til at genoprette både natur og menneskers trivsel? Det spørgsmål danner afsæt for en ny rapport om regenerativt byggeri fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), hvor aktører på tværs af hele værdikæden peger på et nødvendigt skifte i måden, vi bygger på.

Af redaktionen / building-news.dk

Ambitionen er klar. Fremtidens byggeri skal ikke blot reducere sin belastning, men aktivt bidrage positivt,både til økosystemer og til den måde, mennesker lever og trives på.

”Et paradigmeskifte i byggeriet kan virke som en helt uoverskuelig ambition, men i dag står vi med en rapport, der sort på hvidt beskriver, hvordan vi griber opgaven an og realiserer visionen om et regenerativt byggeri,”
siger Mikkel K. Kragh, Associate Director i Arup.

Rapporten peger på syv handlingsspor og fem konkrete anbefalinger, som skal være med til at forme det kommende bygningsreglement i Danmark, der forventes i 2026.

Et opgør med “business as usual”

Ifølge rapporten er det nuværende paradigme i byggeriet ikke længere holdbart. Danmark har blandt andet EU-rekord i antal boligkvadratmeter per person, samtidig med at lovgivningen i høj grad understøtter nybyggeri frem for renovering. Samtidig er byggeriet en af de største kilder til CO₂-udledning og tab af biodiversitet.

”Det eksisterende paradigme har vist sig ikke at være holdbart og ‘business as usual’ er ganske enkelt ikke længere ansvarligt. Vi ved allerede nu, hvordan byggesektoren skal ændres,”
siger Mikkel K. Kragh og peger på behovet for at gentænke lovgivning og værdisætning af byggeri.

Et centralt perspektiv i rapporten er, at fremtidens byggeri skal vurderes på nye parametre – hvor regenerative effekter ikke blot er en ambition, men en værdi, der kan måles og belønnes.

Byggeri som ramme for trivsel

En væsentlig pointe i rapporten er, at byggeriet ikke kun handler om klima, materialer og teknik – men i høj grad også om mennesker.

Vi opholder os størstedelen af vores liv indendørs, ofte uden tæt kontakt til natur og fællesskaber. Det påvirker både vores fysiske og mentale sundhed. Derfor skal fremtidens byggeri i højere grad integrere naturen og understøtte sociale fællesskaber.

Visionen er konkret:

  • Alle danskere skal have maks. 100 meter til levende natur
  • Bygninger skal indeholde levesteder for mindst tre arter
  • Byggeri skal bidrage aktivt til at styrke både biodiversitet og menneskelig trivsel

Et kendt eksempel er Bosco Verticale i Milano, hvor 900 træer, 11.000 planter og 5.000 buske er integreret i bygningens facade og skaber nye biologiske habitater midt i byen.

Et fælles ansvar i hele værdikæden

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med omkring 50 aktører – fra rådgivere og forskere til entreprenører, bygherrer og myndigheder. Det understreger, at omstillingen ikke kan løftes af én aktør alene.

Regenerativt byggeri handler om et nyt natursyn:
Mennesket er ikke adskilt fra naturen, men en del af de økosystemer, vi bygger i og påvirker. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt blot at reducere skade – byggeriet skal bidrage aktivt til genopretning.

Fakta: Byggeriets aftryk i dag

  • Bygge- og anlægssektoren står for ca. 30% af Danmarks samlede CO₂-udledning
  • Omkring 50% af alle jomfruelige materialer i Danmark anvendes i byggeriet
  • Branchen udgør ca. 32% af det samlede materialeforbrug
  • Bygge- og anlægsaffald udgør ca. 5 mio. ton årligt – over 40% af den samlede affaldsmængde
  • Kun 0,17% af materialerne i nybyggeri genbruges direkte

Læs rapporten regenerativ byggeri her

Related Articles