Den europæiske byggebranche er fortsat på vej frem, men tempoet bliver lavere end tidligere forventet. Det viser den seneste prognose fra EUROCONSTRUCT, som samler analyser fra 19 europæiske lande.

Bag nedjusteringen ligger blandt andet stigende geopolitisk usikkerhed, højere energipriser og et mere afdæmpet økonomisk klima. Krigen i Iran og udviklingen omkring Hormuzstrædet påvirker både inflation, renter og investeringslyst, hvilket smitter direkte af på byggeriet.

I de 19 EUROCONSTRUCT-lande voksede økonomien med 1,5 procent i 2025. Frem mod 2028 forventes en årlig vækst på omkring 1,2 procent, men prognoserne er blevet justeret ned sammenlignet med sidste efterår.

Byggeriet vokser – men langsommere

Den samlede byggeproduktion steg kun 0,2 procent i 2025. For 2026 forventes væksten nu at lande på 2,0 procent mod tidligere forventede 2,4 procent.

Dermed fortsætter opsvinget efter tilbagegangen i 2023 og 2024, hvor byggeaktiviteten samlet faldt med godt 3 procent. Væksten de kommende år vurderes dog at blive moderat og præget af betydelige forskelle mellem sektorer og lande.

Anlæg trækker udviklingen

Anlægssektoren står fortsat som den stærkeste drivkraft i europæisk byggeri. Mens boligbyggeriet faldt markant mellem 2023 og 2025, voksede anlægsinvesteringerne med næsten 12 procent.

Frem mod 2028 forventes anlæg at vokse med omkring 8 procent, understøttet af investeringer i energiinfrastruktur, transport, klimatilpasning, forsvar og EU-finansierede projekter.

Boligbyggeriet ventes samtidig at genvinde noget af det tabte med en samlet vækst på omkring 7 procent, mens øvrigt byggeri forventes at vokse mere moderat.

Renovering mister momentum

Et interessant signal i analysen er, at renoveringsmarkedet ikke længere fungerer som den samme stabile modvægt til konjunkturerne som under energikrisen.

Hvor renovering tidligere blev løftet af energirenoveringer, støtteordninger og skærpede krav til energieffektivitet, oplever markedet nu en mere afdæmpet udvikling. Forbrugernes usikkerhed og tilbageholdenhed med større investeringer i boligen begrænser væksten.

Det betyder, at nybyggeri og anlæg i højere grad bliver de områder, der skal drive væksten de kommende år.

Store forskelle i Europa

Udviklingen er langt fra ens på tværs af Europa. Irland, Polen, Storbritannien og Portugal forventes at blive de stærkeste vækstmarkeder frem mod 2028, mens blandt andet Italien, Belgien og Slovakiet ser mere afdæmpede udsigter.

For de nordiske lande er billedet mere blandet. Det kraftige fald i boligbyggeriet de seneste år betyder, at flere markeder fortsat kæmper for at genvinde aktivitetsniveauet fra før rentestigningerne.

Samlet peger prognosen på, at europæisk byggeri fortsat bevæger sig i den rigtige retning, men at vejen tilbage til de tidligere vækstrater bliver længere og mere ujævn end forventet. For aktører i byggeriet bliver evnen til at navigere i et marked præget af usikkerhed, offentlige investeringer og skiftende efterspørgsel derfor afgørende i de kommende år.