Vi opholder os størstedelen af vores liv inden døre. Derfor er det relevant at se på byggematerialer som mere end konstruktion, arkitektur og CO₂.

Flere undersøgelser peger på, at synligt træ kan have betydning for blandt andet luftfugtighed, oplevet komfort og fysiologiske reaktioner. Evidensen er ikke klar nok til at konkludere, at træbygninger generelt er sundere end andre bygninger. Men resultaterne åbner for et interessant udviklingsområde for producenter. Kan materialernes betydning for sundhed og trivsel dokumenteres lige så systematisk som deres klimaaftryk?

Træ påvirker mere end bygningens CO₂-regnskab

Et finsk forskningsreview har samlet viden om træmaterialers betydning for luftfugtighed, emissioner, bakterier, akustik samt psykologiske og fysiologiske påvirkninger.

Den overordnede konklusion er, at træ i indendørsmiljøet hovedsageligt har positive eller neutrale effekter. Blandt de konkrete egenskaber er træets evne til at optage og afgive fugt og dermed dæmpe udsving i den relative luftfugtighed.

Forskerne understreger samtidig, at træ ikke automatisk er lig med et sundt materiale. Naturligt træ afgiver blandt andet terpener og aldehyder, ligesom træsort, tørring og behandling har betydning. Hele produktets emissionsprofil skal derfor med i vurderingen. European Journal of Wood and Wood Products, 2020

For producenter ligger der dermed en interessant opgave i ikke alene at dokumentere, hvad produktet er lavet af, men også hvordan det påvirker det færdige indeklima.

Når kroppen reagerer på materialerne

Andre undersøgelser går et skridt videre og ser på mennesker.

I et østrigsk skoleforsøg fulgte forskere elever gennem et skoleår i henholdsvis klasselokaler med massivt træ og traditionelle lokaler. Der blev fundet signifikante forskelle i både puls og hjerterytmevariabilitet. Pulsen faldt over tid hos eleverne i trælokalerne, mens den steg i kontrolgruppen.

Undersøgelsen var lille, og forskerne understregede selv behovet for større studier. Men den er interessant, fordi der blev målt fysiologiske reaktioner frem for alene elevernes præferencer. Kelz, Grote & Moser, 2011

Et studie fra 2021 fandt tilsvarende lavere puls og øget aktivitet i den del af nervesystemet, der forbindes med ro og restitution, når forsøgspersoner sov i senge af massivt fyrretræ sammenlignet med melaminbelagt spånplade. Grote et al., 2021

Det er endnu ikke et sundhedsløfte. Men det er en indikation af, at materialevalg potentielt kan have en menneskelig værdi, som byggeriet kun i begrænset omfang taler om i dag.

Sverige viser, at træ kan være mainstream

I Sverige er træbyggeri samtidig langt fra et nichefænomen. Ifølge brancheorganisationen Trä- och Möbelföretagen har fabriksproducerede træhuse haft en markedsandel på omkring 85-90 procent af det svenske småhusmarked. TMF, Trähusbarometern

Det fortæller ikke, at svenskerne bor sundere. Til gengæld viser det, at træ kan industrialiseres og anvendes i stor skala i et marked med klima og boligtraditioner tæt på de danske.

Forbrugerne sætter sundhed foran bæredygtighed

Her kommer et andet perspektiv ind, som kan være interessant for producenterne.

EIT Food Consumer Observatory har i sin europæiske undersøgelse blandt 19.954 forbrugere undersøgt, hvad der driver ændringer i deres valg af fødevarer. Her svarer 51 procent, at de ønsker at spise sundere, mens bæredygtighed ligger længere nede blandt prioriteterne og fylder mindre end tidligere.

Undersøgelsen handler om fødevarer og dokumenterer derfor ikke, hvordan mennesker vælger bolig eller byggematerialer. Men den viser noget interessant om den måde, værdier bliver relevante for forbrugeren på. Den personlige sundhedsgevinst står stærkt, mens bæredygtighed som selvstændigt argument har sværere ved at drive en ændring i adfærd.

Det kan være værd at holde øje med i byggeriet.

For hvis producenter af træ, isolering, vægge, gulve og hele byggesystemer i fremtiden kan dokumentere ikke alene et lavere klimaaftryk, men også positive egenskaber for indeklima, komfort og menneskelig trivsel, ændrer det fortællingen om materialevalget.

Så handler det ikke længere kun om at bygge bedre for klimaet. Det handler også om at dokumentere, om vi kan bygge bedre for de mennesker, der skal bo og leve i husene.

EIT FOOD Undersøgelsen her: