Hvad gør egentlig en landsby til et godt sted at bo?

Det spørgsmål rykker i den kommende uge helt tæt på hverdagen i Ommel på Ærø, Jungshoved ved Præstø og Stouby ved Vejle Fjord. De tre lokalsamfund er udvalgt som finalister til Årets Landsby 2026 og får nu besøg af dommerkomitéen.

Fredag den 21. august går turen til Ommel, mens Jungshoved og Stouby får besøg søndag den 23. august. Årets tema er tryghed og trivsel i det nære, og netop her viser finalisterne tre forskellige bud på, hvordan et stærkt lokalsamfund kan se ud i praksis.

– Temaet er valgt, fordi det gør en forskel i hverdagen, at man kender hinanden og ved, at hjælpen altid er nær, hvis behovet opstår, siger komitéformand Helene Simoni Thorup.

Fællesskab skal kunne bruges

Tryghed handler i de tre landsbyer ikke kun om hjertestartere, førstehjælpskurser og beredskabsplaner. Det handler også om at have nogen at spise sammen med, mulighed for at komme til købmanden og steder, hvor unge, børnefamilier og ældre møder hinanden.

I Ommel har de 270 borgere samlet sig om aktiviteter, der forbinder sundhed, frivillighed og lokale traditioner. Yoga, krolf, petanque og roelygteoptog skaber anledning til at mødes, mens en beredskabsgruppe og lokale hjertestartere bidrager til den mere konkrete tryghed.

På Jungshoved samarbejder omkring 1.000 indbyggere fordelt på ni landsbyer. Her fungerer Egnshuset, Folkeparken, havnene og forsamlingshuset som lokale samlingspunkter. Samtidig løser delebussen Frøen en helt praktisk udfordring ved at forbinde området med indkøb og service i Præstø.

I Stouby bliver nye tilflyttere budt velkommen med en rundtur i traktortrukken vogn og fællesspisning. Byens cirka 40 foreninger og mere end 100 borgerdrevne projekter har blandt andet ført til nye mødesteder, friluftsfaciliteter, en Repair Café og fællesspisning for enlige. Desuden er 113 lejeboliger på vej, så blandt andre seniorer får bedre mulighed for at blive i lokalområdet.

Den gode landsby er ikke et færdigt projekt

Fælles for finalisterne er, at udvikling ikke alene måles i nye bygninger eller anlæg. Den viser sig også i, om mennesker føler sig inviteret indenfor, kan bidrage med noget og har mulighed for at blive boende gennem forskellige faser af livet.

En landsby bliver derfor ikke nødvendigvis god, fordi den har mange tilbud. Den bliver god, når tilbuddene udspringer af reelle lokale behov, og når tilstrækkeligt mange mennesker oplever, at de både har en plads og en rolle i fællesskabet.

Det kræver frivillige kræfter, men også organisering og evnen til at omsætte idéer til løsninger, der virker i hverdagen. Netop den kombination findes i alle tre finalistbyer: sociale aktiviteter går hånd i hånd med mobilitet, boliger, beredskab, natur og lokal udvikling.

– Hvad enten man samles om fælles beredskabsplaner, nyttehaver eller lokale udviklingsprojekter, lykkes vi bedst, når vi står sammen. Det er landsbyerne ofte virkelig dygtige til, siger Helene Simoni Thorup.

Vinderen kåres i september

Dommerkomitéens besøg skal give et nærmere indblik i både initiativerne og det lokale engagement bag dem. Vinderen bliver fejret ved en kåringsfest den 12. september 2026.

Årets Landsby uddeles i år for 30. gang af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. Vinderlandsbyen modtager 50.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen hver modtager 25.000 kroner.

De seneste fire vindere af Årets Landsby er:

• 2025: Sennels i Thisted Kommune, fremhævet for fællesskab, udvikling og evnen til at tiltrække nye borgere.
• 2024: Lundeborg i Svendborg Kommune – hædret for sine mødesteder og rammer for fællesskab.
• 2023: Sparkær i Viborg Kommune, vandt med lokale initiativer under energikrisen.
• 2022: Asaa i Brønderslev Kommune – fremhævet for at tage hånd om både unge og ældre.