Foto: Etalissement- og Terrænkommandoen
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsbygninger for soldater og værnepligtige står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Projektet omfatter omkring 1.600 værelser fordelt på 11 kaserner og flådestationer i Danmark.
PensionDanmark er bygherre på projektet, mens MT Højgaard Danmark står for byggeriet som totalentreprenør. Parterne blev tildelt opgaven i december 2025, og rejsegildet i Holstebro markerer nu den første synlige milepæl i den samlede modernisering.
– Vi sætter en ære i at bygge til tiden, til budget og med høj kvalitet. Med færdiggørelsen af det første råhus er vi godt på vej i et historisk byggeri, som skal understøtte styrkelsen af Forsvaret.
Peter Stensgaard Mørch, administrerende direktør i PensionDanmark
De mange bygninger skal opføres inden for en forholdsvis kort periode. En vigtig del af løsningen er derfor, at byggerierne udføres relativt ens på tværs af de forskellige lokationer.
– Når vi bygger på 11 lokationer inden for en kort byggeperiode, kræver det meget af os som entreprenører. Vi kan lykkes, fordi der har været politisk vilje, hurtige processer, og fordi vi får lov til at bygge relativt ens på tværs af regionerne.
Chris Dalgård Jensen, områdedirektør i MT Højgaard Danmark
De nye indkvarteringsbygninger opføres blandt andet i Holstebro, Aalborg, Skive, Karup, Varde, Oksbøl, Fredericia, Korsør og Slagelse samt ved Flådestation Frederikshavn. Hele moderniseringen forventes afsluttet i april 2028.
Related Articles
Ny skole i Hejnsvig er designet til at tænke ud af boksen
I Billund Kommune er de ved at opføre en skole, der er helt og aldeles unik. Der er tale om Hejnsvig Skole - version 2.0 - en skole med form som en stjerne, der ikke blot skal understøtte den tilgang til undervisning, der gennemsyrer hele kommunen, nemlig Playful...
Elementbyggeri giver ro og tager hensyn til både tid og vejr
Bo-Lindegården i Grindsted, et botilbud under Billund Kommune for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, er i gang med en større udvidelse. Ikke mindre end 10 nye boliger, der udføres som fem dobbelthuse, skal opføres i løbet af 2026, og deres let...
Ladeinfrastruktur på p-pladsen kan skabe værdi for både ejere og brugere
P-pladsen er ikke længere kun et sted, hvor biler holder stille. For almene boliger, offentlige aktører og andre pladsejere bliver ladeinfrastruktur i stigende grad en del af den samlede værdi, som arealet kan tilbyde både beboere, brugere og gæster.Af redaktionen /...






