Teglbranchen vil gøre biodiversitet målbart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Byggematerialer udgør langt størstedelen af byggeriets aftryk på biodiversiteten. Men det kræver specifik viden om hele værdikæden, hvis man vil reducere belastningen for det enkelte produkt

Niels Nygaard Photography / Sweco

Et nyt pilotprojekt skal undersøge, hvordan produktionen af mursten og mørtel påvirker biodiversiteten, og hvor branchen konkret kan mindske belastningen eller bidrage positivt til naturen.

Af redaktionen / Building-News

Byggebranchen har gennem flere år arbejdet systematisk med klimaaftryk og CO₂-beregninger. Biodiversitet er derimod vanskeligere at sætte tal på, fordi påvirkningen i høj grad afhænger af de lokale naturforhold.

Det vil Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk nu forsøge at ændre. I et fælles pilotprojekt skal produktdata fra mursten og mørtel kombineres med livscyklusvurderinger og biologiske analyser af konkrete arealer.

”I dag har vi lært at arbejde med klimaaftryk, men der er ingen tvivl om, at biodiversitet bliver en af de næste store dagsordener,” siger Lotte Kau Andersen, sekretariatsleder i Danske Tegl.

Metoden skal blandt andet kunne udpege de steder i forsyningskæden, hvor risikoen for negativ påvirkning er størst. Samtidig skal lokale naturanalyser gøre det lettere at vurdere, hvilke arealer der er mest egnede til råstofudvinding og efterfølgende naturgenopretning.

Netop den lokale dimension er afgørende. Hvor CO₂ påvirker klimaet globalt, afhænger biodiversitetspåvirkningen af det konkrete områdes arter, naturtyper og økologiske sammenhænge.

”Livscyklusvurderingen kan udpege hotspots i forsyningskæderne, mens de biologfaglige analyser kan bruges til at prioritere mellem konkrete arealer,” siger Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør og fagansvarlig for off-site biodiversitet i Sweco.

For teglbranchen kan arbejdet også åbne nye muligheder efter endt lerudvinding. Tidligere landbrugsjord kan i nogle tilfælde omdannes til natur, hvis områderne indrettes med blik for de plante- og dyrearter, der allerede findes i nærheden.

Pilotprojektet er en del af Swecos innovationsindsats Det Planetære Projekt og skal først og fremmest skabe et mere fagligt og anvendeligt grundlag for branchens videre arbejde med biodiversitet.

Andre har læst…

Related Articles

Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere

Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på at bevare mere

Når Arkitekturens Dag afholdes den 5. oktober, bliver blikket rettet mod de bygninger, vi allerede har. Årets tema, Bevar Mere, skal fremhæve mulighederne for at renovere, omdanne og give eksisterende byggeri nye funktioner.Af redaktionen / Building-news En tidligere...

Søren Vester renoverer med genbrug og elefantgræs

Søren Vester renoverer med genbrug og elefantgræs

Et gammelt husmandssted ved Agger bliver nu et konkret eksempel på en tendens, der fylder stadig mere i byggeriet: at bevare mere og undersøge potentialet i biogene materialer.Af redaktionen / Building-news Søren Vester har valgt at renovere huset, selv om flere...

Kan træ gøre mere for os end at bidrage til et lavere CO₂-aftryk?

Kan træ gøre mere for os end at bidrage til et lavere CO₂-aftryk?

Træ bliver ofte fremhævet som et svar på byggeriets klimaudfordring. Men forskning i træ, indeklima og menneskers fysiologiske reaktioner peger på et andet perspektiv, som kan blive mindst lige så interessant for producenter og bygherrer. Kan træ også bidrage til...