Esbjerg kommune vil gøre vejen til offentlige opgaver mere overskuelig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Esbjerg kommune inviterer byen levernadører til en dag med udbud,

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune inviterer lokale leverandører indenfor for at forklare, hvordan kommunens indkøb og udbud fungerer. Bygge- og anlægsvirksomheder får senere deres egen dag med fokus på kommende kommunale projekter.

Af redaktionen / Building-news

Med årlige indkøb af varer og tjenesteydelser for 2,63 mia. kroner er Esbjerg Kommune en betydelig kunde. I 2025 blev der købt ind for 615 mio. kroner hos lokale leverandører inden for blandt andet maling, værktøj, transport, skilte samt service- og reparationsydelser.

Den 8. oktober holder kommunen Leverandørdag 2026 i Guldager Forsamlingshus. Her kan virksomheder få indblik i, hvordan kommunen køber ind, og hvad der kræves, når de vil afgive tilbud på en offentlig opgave.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, at dagen er iværksat for at hæve kommunens lokale indkøb. Men mere viden om udbud, kontrakter og tilbudsgivning kan give mindre og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at deltage. Hvis flere bliver i stand til at byde kvalificeret ind, kan det skabe mere konkurrence og potentielt give momentum til det lokale erhvervsliv.

”Det handler blandt andet om at stille spørgsmål i god tid og svare præcist på det, der bliver efterspurgt i et udbud,” siger Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg Kommune.

Kommunen gør samtidig opmærksom på, at EU-regler og hensynet til økonomi og leveringssikkerhed betyder, at ikke alle indkøb kan foretages lokalt.

Den aktuelle leverandørdag er især rettet mod virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser. Håndværkere samt bygge- og anlægsvirksomheder bliver inviteret til et særskilt arrangement hos Teknik & Miljø. Her vil fokus være på kommunens byggeplaner og de projekter, som er på vej i udbud.

Netop den tidlige indsigt kan være værdifuld for virksomhederne. Den giver bedre mulighed for at forberede kapacitet, kompetencer og eventuelle samarbejder, før opgaverne sendes i markedet.

Tilmelding her >>> lokalt indkøb

Related Articles

Stort tillykke til Stouby: Årets Landsby 2026

Stort tillykke til Stouby: Årets Landsby 2026

Stouby i Hedensted Kommune er kåret til Årets Landsby i Danmark. Prisen hædrer et levende lokalsamfund, hvor stærke fællesskaber, lokale faciliteter og mere end 40 foreninger skaber udvikling og tiltrækker nye borgere.Af redaktionen / Building-news Stouby var blandt...

Årets landsby 2026: Hvornår bliver en landsby et godt sted at bo?

Årets landsby 2026: Hvornår bliver en landsby et godt sted at bo?

Ommel, Jungshoved og Stouby er finalister til Årets Landsby 2026. Trods forskelle i geografi og størrelse har de tre landsbyer en tydelig fællesnævner: Her bliver tryghed og trivsel ikke betragtet som noget, kommunen eller andre skal levere alene. Det bliver skabt...

Ny rapport: Bedre boligrotation kan frigøre tusindvis af parcelhuse

Ny rapport: Bedre boligrotation kan frigøre tusindvis af parcelhuse

Danmark kan reducere behovet for nybyggeri markant, hvis flere boligejere flytter fra parcelhuset, når børnene er flyttet hjemmefra. Det viser en ny rapport fra BUILD ved Aalborg Universitet og Sweco Architects.Af redaktionen / building-news.dk I dag bor omkring...