Ikast-Brande generobrer førstepladsen i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Analysen viser samtidig, at adgang til arbejdskraft og velfungerende infrastruktur fortsat er blandt virksomhedernes vigtigste lokale behov.

Af redaktionen / Building-news

Ikast-Brande er igen kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune foran Vejen og Rebild. Det fremgår af DI’s analyse Lokal Erhvervsvenlighed 2026, som undersøger virksomhedernes vilkår på tværs af landets kommuner.

Førstepladsen skyldes ikke, at Ikast-Brande vinder en enkelt kategori. Kommunen placerer sig derimod stabilt højt på tværs af analysens områder. Den tilgang ser ud til at være et fællestræk blandt de bedst placerede kommuner: Ni ud af ti kommuner i den samlede top ti er blandt de 25 bedste i mindst tre af undersøgelsens fire kategorier.

Top 10 i Lokal Erhvervsvenlighed 2026

1. Ikast-Brande – nummer 3 i 2025
2. Vejen – nummer 1 i 2025
3. Rebild – nummer 14 i 2025
4. Billund – nummer 2 i 2025
5. Struer – nummer 18 i 2025
6. Hedensted – nummer 10 i 2025
7. Esbjerg – nummer 6 i 2025
8. Lemvig – nummer 8 i 2025
9. Skive – nummer 12 i 2025
10. Ringkøbing-Skjern – nummer 4 i 2025

Listen viser en betydelig stabilitet, men også markante bevægelser. Syv af kommunerne var også blandt de ti bedste sidste år. Rebild og Struer tager de største spring og opnår begge deres hidtil bedste placering i undersøgelsen, mens Skive rykker tre pladser frem.

Analysen peger desuden på de områder, hvor virksomhederne ønsker en stærkere kommunal indsats. Knap fire ud af ti fremhæver adgangen til kvalificeret arbejdskraft, mens hver tredje peger på infrastruktur og transport. Rekrutteringsudfordringen er konkret: 43 procent af de virksomheder, der har haft behov for at ansætte, har ifølge DI’s særskilte analyse oplevet mindst ét forgæves rekrutteringsforsøg det seneste år.

Lokal Erhvervsvenlighed bygger både på virksomhedernes egne vurderinger og statistiske oplysninger om blandt andet sagsbehandling, skatter, afgifter og kommunal service. I alt indgår 41 indikatorer fordelt på fire hovedkategorier. Resultaterne dækker 91 kommuner, mens syv kommuner ikke er med på grund af for få besvarelser.

Konklusionen er ikke, at én bestemt model passer til alle kommuner. Målingen peger snarere på værdien af en langsigtet og bred indsats, hvor dialog, administration, arbejdskraft og infrastruktur spiller sammen. Det er evnen til at levere stabilt på flere områder, der kendetegner kommunerne i toppen.