636 millioner kroner investeres i stor renovering af Sundparken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Tv.: Billede af boliger på Hvalpsundvej. Th.: Visualisering af Hvalpsundvej

Foto/visualisering: Himmerland Boligforening

Himmerland Boligforening tager i oktober hul på en omfattende renovering af 350 boliger på Hvalpsundvej og Oddesundvej i det østlige Aalborg. Projektet er den sidste etape i en mangeårig opdatering af boligforeningens afdelinger i bydelen.

Af redaktionen / Building-news

Renoveringen har et samlet budget på cirka 636 millioner kroner. Heraf investeres omkring 336 millioner kroner i de 186 boliger på Oddesundvej og cirka 300 millioner kroner i de 164 boliger på Hvalpsundvej.

Boligerne er opført for godt 40 år siden og står blandt andet over for udfordringer med byggeskader, kuldebroer, ventilation og asbestholdige tagplader.

Afdelingerne og de enkelte boliger er generelt i nogenlunde fornuftig stand, men der er i sagens natur i årenes løb opstået byggeskader, siger direktør Ole Nielsen.

Projektet omfatter efterisolering af betonfacader og etablering af nye teglstensfacader. Tage, vinduer, fjernvarmeforsyning og kloaksystem skal udskiftes, mens boligerne får nye badeværelser, køkkener og gulve. Indeklimaet forbedres med ovenlysvinduer og mekaniske ventilationsanlæg.

Der etableres desuden tilgængelighedsboliger, og mindre etværelsesboliger bliver udvidet. Samtidig skal en bearbejdning af udearealer og boligstræder skabe grønnere og mere attraktive rammer for fællesskab og naboskab.

Renoveringen gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, hvilket ifølge boligforeningen begrænser den nødvendige huslejestigning for beboerne.

Samarbejdspartnere

Byggeriet begynder i oktober 2026 og forventes afsluttet i foråret 2031.

Related Articles