Studiebolig: Skal hele Danmark i højere grad være studieplads?

Tallene betyder ikke, at hovedstaden konkret mangler 35.000 studieboliger. Mange studerende bor på det almindelige boligmarked, sammen med andre eller hos deres familie. Opgørelsen viser dog et betydeligt spænd mellem antallet af studerende og boliger målrettet unge.

Samtidig viser kommunens opgørelse, at knap 40 procent af de nye ungdomsboliger bebos af studerende. Selvom antallet af ungdomsboliger er steget fra omkring 10.000 i 2012 til 26.000 i dag, er en stor del af væksten sket inden for private ungdomsboliger.

Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) fremhæver i kommunens pressemeddelelse behovet for boliger, som studerende har råd til:

”København skal være en by, hvor alle har råd til at bo – også de studerende,” siger Sisse Marie Welling.

Flere gode studiebyer

Situationen i København åbner for en bredere diskussion: Skal Danmark ikke alene bygge flere betalbare studieboliger i hovedstaden, men også styrke mulighederne for at uddanne sig og skabe et studieliv i andre dele af landet?

Aarhus har over 50.000 studerende og godt 10.000 almene ungdoms- og kollegieboliger. Studiebolig Aalborg administrerer omkring 7.500 boliger, mens Odense har over 21.000 studerende.

Kolding har cirka 4.500 fuldtidsstuderende og arbejder med at udvikle Campus Kolding som et samlet uddannelsesmiljø. Vejle har omkring 8.000 elever og studerende på gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Med åbningen af SDU’s nye campus har byen samtidig fået en tydeligere rolle som universitetsby.

Tallene kan ikke sammenlignes direkte, da kommunerne anvender forskellige definitioner og opgørelsesmetoder. De viser imidlertid, at flere danske byer allerede har et fundament, som kan udvikles med uddannelser, boliger, byliv og relevante arbejdspladser.

Inspiration fra Sverige og Tyskland

I Sverige er uddannelsesmiljøerne fordelt mellem både store og mellemstore byer som Uppsala, Lund, Linköping, Umeå, Luleå, Växjö, Kalmar og Jönköping. Flere universiteter har desuden aktiviteter i mere end én by.

Tyskland har ligeledes en lang tradition for universitetsbyer som Heidelberg, Freiburg, Göttingen, Münster og Tübingen. Her er studielivet ikke alene knyttet til metropoler som Berlin, Hamborg og München.

Forholdene kan ikke overføres direkte til Danmark. Erfaringerne viser dog, at et stærkt studiemiljø også kan udvikles uden for de største byer. Det kræver mere end selve uddannelsen. Der skal være betalbare boliger, transportmuligheder, fællesskaber, kultur og adgang til studiejob.

Københavns boligsituation er derfor ikke kun anledning til at diskutere flere ungdomsboliger i hovedstaden. Den kan også sætte gang i samtalen om, hvordan hele Danmark i højere grad kan blive en attraktiv studieplads.

Kilder: Artiklen tager udgangspunkt i en pressemeddelelse og opgørelser fra Københavns Kommune. Citatet fra overborgmester Sisse Marie Welling er gengivet fra pressemeddelelsen. Oplysningerne om de øvrige studiebyer bygger på materiale fra de respektive kommuner og studieboligorganisationer. Perspektiveringen til Danmark, Sverige og Tyskland er redaktionens egen.