Arkitektforeningen: Arkitekturens Dag sætter fokus på værdien i det eksisterende byggeri

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Pumpehuset i Hyllegaard Høje under opbygning af Wapan-facaden.

FOTO Johanna Lundell

Den 5. oktober markeres Arkitekturens Dag med mere end 100 arrangementer over hele landet. Under temaet Bevar merestilles der skarpt på renovering, transformation og genanvendelse af de bygninger, der allerede står.

Af redaktionen / Building-news

Byvandringer, debatter, åbne tegnestuer og besøg i transformerede bygninger skal vise, hvordan eksisterende byggeri kan få nye funktioner og ny værdi.

Programmet spænder bredt. I Haderslev kan man opleve transformationen af det tidligere nedrivningstruede sygehus til blandt andet boliger, svømmehal og hotel. I Odense åbnes dørene til historiske bygninger på Thomas B. Thriges tidligere fabriksområde, mens Viborg Kaserne er et eksempel på, hvordan et lukket militærområde kan blive et nyt centrum for kultur og kreativitet.

Temaet rammer ind i en aktuel diskussion i byggeriet. Branchen står ifølge Arkitektforeningen for 31 procent af Danmarks samlede klimaaftryk og 40 procent af affaldsmængden. Samtidig viser undersøgelser, at renovering og transformation ofte belaster klimaet mindre end nedrivning og efterfølgende nybyggeri.

Fra 2023 til 2025 fik omkring to millioner kvadratmeter bygningsareal årligt en ny anvendelse. I samme periode blev der ifølge pressemeddelelsen årligt nedrevet cirka 2,2 millioner kvadratmeter.

Arkitekturens Dag skal derfor ikke kun handle om æstetik, men også om materialer, kulturarv og de ressourcer, der allerede er bundet i vores bygninger. Dagen arrangeres af Arkitektforeningen i strategisk partnerskab med Bevar Mere.

Hele programmet kan ses hos Arkitektforeningen.

Related Articles

636 millioner kroner investeres i stor renovering af Sundparken

636 millioner kroner investeres i stor renovering af Sundparken

Himmerland Boligforening tager i oktober hul på en omfattende renovering af 350 boliger på Hvalpsundvej og Oddesundvej i det østlige Aalborg. Projektet er den sidste etape i en mangeårig opdatering af boligforeningens afdelinger i bydelen.Af redaktionen /...