Arkil Asfalt søger en formand til et mellem maskinhold i Hasselager

februar 9, 2024

Trives du i at have medarbejder ansvar samtidig med, du selv er praktisk udførende? Så kontakt Ole Holm på tlf.: 29 93 30 44 eller Peter Seiling på tlf.: 41 87 05 65

Sæt dit aftryk på vores afdeling 
Du bliver en del af Arkils asfaltafdeling i Hasselager med 45 kolleger, hvor mange har været ansat i Arkil i adskillige år, samtidig med at du får mulighed for at samarbejde og sparre med kolleger på tværs af afdelinger og geografi. Du får ansvaret for et hold på 5-6 specialarbejdere til større og mindre asfaltprojekter for både offentlige og private kunder, primært i det midtjyske område. 

Du får ansvaret for at lede dine egne projekter, herunder den daglige planlægning af opgaver samt sikkerhed og arbejdsmiljø i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Vi har en uformel kultur, hvor du er tæt på dine kolleger og ledelsen, hvorfor der også er kort vej fra tanke til handling.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en virksomhed som er kendt for sit sunde arbejdsmiljø og høje kvalitetsniveau
  • God mulighed for videreudvikling og efteruddannelse
  • Løn efter kvalifikationer 
  • Attraktiv sundhedssikring og pensionsordning.

Indfri vores værdier i samarbejde med os

Vi agerer og arbejder ud fra vores værdisæt, så det er derfor vigtigt for os, at du kan samarbejde med mange forskellige interessenter og personligheder. Det indebærer også, at du er løsningsorienteret og handlekraftig, samtidig med at du kan tilpasse dig pludselig opståede situationer. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har branchekendskab
  • Er proaktiv, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret
  • Har en åben og kommunikativ ledelsesstil.

Er du klar til at indfri dit potentiale og udfolde dine kompetencer 

Så send en kort ansøgning og CV hurtigst muligt via vores hjemmeside eller ring til Ole Holm eller Peter Seiling, idet vi løbende indkalder til samtale. 

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet. 

Vi ser meget frem til at høre fra dig – Søg Her

Læs mere om Arkil her

 

Andre Job