maj 1, 2025

Foto: Jonas Fotografi af Peter Hedegaard fra Saint-Gobain og Dorthe L. Hartung fra Phønix Tag Materialer
Det kan betale sig at rydde kalenderen den 22. maj, for her får du muligheden for at tilegne dig absolut nødvendig viden om de nye skærpede klimakrav til byggeriet
Hvis du skal være opdateret på din viden om de nye skærpede klimakrav, som træder i kraft den 1. juli 2025, så bør du dels læse med her, men også reservere den 22. maj. Her kan nu nemlig på Arkitektskolen i Aarhus deltage i et gratis seminar om de nye krav.
Det er ikke en overdrivelse, at det er nødvendig viden. For efterlevelse af de nye krav er ganske enkelt en nødvendighed for, at man som udførende eller projekterende kan komme i betragtning til et byggeri.
De nye klimakrav skærper kravene til mindre CO2 pr. bygget m². BUILD er desuden på vej med en ny anvisning for retvisende beregning af LCA.
Vidtrækkende regler
”Vi ser nærmere på, hvordan forskellige aktører i byggebranchen arbejder med de nye skærpede klimakrav pr. 1. juli, beregning af LCA, moderne byggeri i det hele taget og biodiversitet”, forklarer Dorthe L. Hartung, der er projekt- og bæredygtighedschef i Phønix Tag Materialer A/S.
Hun står for seminaret sammen med Peter Hedegård, public affairs-direktør i Saint-Gobain.
De nye regler er ret vidtrækkende, og dækker nu også over bl.a. transport til byggeplads og selve opførelsen af et byggeri.
Forskellige vinkler
Seminaret vil tage udgangspunkter i aktuelle byggerier, bl.a. ved Peter Tegner fra Henning Larsens Tegnestue, og bygherreperspektivet vil blive belyst af Nick Meldgaard fra NREP.
Peter Hedegård fra Saint-Gobain vil komme ind på emnet biodiversitet, og det samme vil Martin Thue Jacobsen fra Pension Danmark.
Den nye BUILD-anvisning for retvisende beregning af LCA vil blive præsenteret af Anders Brønden, Søren Jensen, mens konsekvenserne af de nye klimakrav pr. 1.07.25 belyses af Hanne Tine Ring Hansen og Søren Jensen.