Den kommende renovering af bygningsmassen kan gøres på en måde, som indløser store klimagevinster. Strateginetværket for bæredygtigt byggeri har udgivet et udførligt bud på hvordan – og datatabaserede klimakrav er en hjørnesten.

Af redaktionen

En meget stor del af de CO2-udslip, som accelererer klimaforandringerne, kommer fra byggeriet.

Men det kan bremses, hvis vi renoverer mere og bygger mindre nyt, hvilket vi ser et stigende globalt fokus på blandt arkitekter, entreprenører og politikere.

Eksplosiv renovering på vej

Det betyder – sammen med konkret ny EU-lovgivning – at byggebranchen ser ind i en omfattende renovering af bygningsmassen, lyder det fra eksperter.

Læg dertil, at man ofte relativt let kan forbedre klimaaftrykket i ældre bygninger, når man renoverer.

”Rigtig mange bygninger i Danmark og Europa er fra en tid, hvor klimakrav og klimabevidsthed ikke fandtes. Og selvom bygningsmassen løbende er blevet renoveret, er der fortsat et stort klimapotentiale at høste,” siger professor Per Kvols Heiselberg fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, ifølge en pressemeddelelse.

Anbefalinger på gaden

Per Kvols Heiselberg har sammen med chef for bæredygtighed Majbritt Juul fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) koordineret arbejdet i den arbejdsgruppe under Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som i slutningen af december 2023 sendte sine anbefalinger på gaden i notatet ’Klimakrav til renovering – metode og grænseværdi’.

”Anbefalingerne står på et meget bredt og stærkt samarbejde i branchen, så det her er et godt udgangspunkt for en effektiv og samtidig realistisk drøftelse af, hvilken regulering vi bør have i Bygningsreglementet,” siger Majbritt Juul ifølge pressemeddelelsen.

Solidt datagrundlag nødvendigt

Aktørerne er enige om, at klimakravene til renovering først og fremmest kræver et solidt datagrundlag.

”Der findes i dag ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at definere en fælles grænseværdi for renoveringsprojekter, som vil kunne skabe de ønskede incitamenter til at reducere klimabelastningen, og som har logisk sammenhæng med andre krav i bygningsreglementet. Blandt andet fordi renovering er af så forskellig karakter – både i dybde og størrelse,” siger chefspecialist Amdi Schjødt Worm fra Arkitema.

FAKTA: Strateginetværket for bæredygtigt byggeri anbefaler

• At der hurtigst muligt igangsættes analyser, som kan tilvejebringe det nødvendige datagrundlag. Det er bl.a. analyser af klimabelastning for budgetteret vedligehold og af de enkelte faser og modulers betydning i den samlede LCA ved renovering.
• At der fra 2025 stilles krav i bygningsreglementet om dokumentation af klimapåvirkning på bygningsdelsniveau i forbindelse med renoveringsprojekter, når der renoveres mindst 1.000 m².
• At der defineres grænseværdier, som skal gælde fra 2027, på bygningsdelsniveau for simple renoveringer og en samlet klimabelastningsramme for dybe eller komplekse renoveringer.
• At grænseværdierne sænkes med henblik på at øge klimagevinsterne fra 2029.

Strateginetværket for bæredygtigt byggeri anbefaler desuden, at der i første omgang alene stilles dokumentationskrav for bygninger med mindst 1.000 m2 renoveret bygningsareal. På projekter af den størrelse kan der ofte findes data, som er central for udvikling af kommende klimakrav.

For projekter med mindre end 1.000 m2 renoveret bygningsareal, herunder enfamiliehuse, bør der ifølge strateginetværket udvikles en mere simpel tilgang til vurdering af renoveringens klimapåvirkning. En tilgang, som samtidigt rummer incitamenter til at begrænse nedrivning med henblik på nybyggeri.

Strateginetværket anbefaler, at der til enfamiliehuse og andre mindre bygninger udarbejdes et katalog over scenarier for renovering med generiske værdier på typologier og bygningsdele, der kan anvendes som støtte til beslutning om og dokumentation af renovering, der lever op til gældende krav.

Notatet ’Klimakrav til renovering – metode og grænseværdi’ er udarbejdet af en arbejdsgruppe med data, LCA og dokumentation som hovedfokus og med følgende deltagere: Arkitema, AXCELFUTURE, Arkitektforeningen, BL, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Concito, COWI, DANSK ERHVERV, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, FRI, GI, Konstruktørforeningen, Lendager Group, Region Hovedstaden, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, VELTEK, Vinduesindustrien.

Kilder: Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder