Ny aftale giver flere almene boliger på Frederiksberg

marts 4, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Frederiksberg Have. Foto: Wikimedia Commons

Den nye rammeaftale om udlejning, byudvikling og kommunal anvisning, der er indgået mellem Frederiksberg Kommune og BL’s 1. kreds, åbner for mange flere almene boliger og sætter fokus på de boligsociale indsatser. Sådan lyder det fra Frederiksberg Forenede Boligselskaber.

 

Af redaktionen

”Det er en god aftale, fordi vi får fokus på den særlige støtte, som nogle anviste borgere i vores boligafdelinger har brug for.”

Sådan siger formand for Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB), Laurits Roikum, om den nye rammeaftale om almene boliger og kommunal anvisning på Frederiksberg – ’Fælles ansvar for den bæredygtige, blandede by’.

Det skriver KAB Nyt

 

Flere almene boliger

Ifølge FFB åbner aftalen også for flere almene boliger i den ellers tæt bebyggede kommune.

Målet er at opføre 600 almene boliger frem mod 2030. Bl.a. 200 i forbindelse med eksisterende boligafdelinger, og 180 på grunden ved Frederiksberg Hospital.

”Det er en rigtig god nyhed for de mange, der gerne vil bo i den attraktive kommune, men ikke har råd til de ekstremt dyre ejerboliger. Som den største boligorganisation på Frederiksberg stiller vi os selvfølgelig gerne til rådighed som samarbejdspartner og bygherre,” siger Laurits Roikum.

Rammeaftalen gælder for perioden 2024-2027 og skal udmøntes i aftaler mellem de enkelte boligorganisationer og Frederiksberg Kommune.

 

Ambitiøs aftale kræver samarbejde

Det er en ambitiøs aftale, og for at den skal udmøntes, skal flere ting spille sammen, ifølge Laurits Roikum.

”I FFB vil vi gerne tage et socialt ansvar og tager selvfølgelig imod borgere, der kan have det svært. Det er en del af vores DNA. Derfor har vi også stillet ekstra 30 boliger til rådighed til fordrevne ukrainere,” siger Laurits Roikum og tilføjer:

”Men det er også naturligt, at kommunen bidrager, så vi ser frem til et tæt samarbejde omkring de boligsociale indsatser.”

Related Articles

30 almene boliger i Bramming skal aktivere bymidten og ramme bredt

30 almene boliger i Bramming skal aktivere bymidten og ramme bredt

Der er nu sat underskrift på opførelsen af 30 nye almene boliger centralt i Bramming. Bramming Boligforening har indgået aftale med entreprenør Bo Michelsen, som i samarbejde med Sweco A/S skal realisere projektet.Af redaktionen/building-news.dk Aftalen markerer et...