Omfattende nybyggeri har udløst stigning på 75 procent i ledige lagerarealer

marts 19, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Helle Andersen er afdelingschef for logistik og industri hos Colliers International. Pressefoto

Udbuddet af ledige lokaler til lager og logistik er vokset med næsten 750.000 m2 – eller 75 procent – på halvandet år Det viser nye data fra Ejendomstorvet.dk.

 

Af redaktionen

”På den ene side er udbuddet af ledige lokaler til lager og logistik steget 75 procent på blot halvandet til over 1,7 mio m2. På den anden side har der været omfattende nybyggeri med næsten 2,3 mio. ekstra kvadratmeter, og virksomhederne har faktisk formået at aftage rundt regnet to tredjedele af de nye arealer.”

Sådan lyder det fra Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk, ifølge en pressemeddelelse.

 

Mange ledige ejendomme

I øjeblikket er 10.500 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på Ejendomstorvet.dk, heraf knap 1.500 lagerbygninger, logistikejendomme, fabrikshaller og værksteder.

Væksten i antallet af udbudte kvadratmeter – fra 1,3 procent af de samlede arealer til nu 2,2 procent – var imidlertid markant højere (næsten 6 procent) i årene 2010-13, altså i kølvandet på finanskrisen, der ramte Danmark i 2008-09.

”Udbuddet ligger stadigvæk på et lavt niveau, og vi havde mange udlejninger i 2023, endda til høje lejeniveauer. Danmark har en sund økonomi, og vi oplever stadig god efterspørgsel stort set alle steder. Udbuddet kan stige yderligere det næste par år,” siger Helle Andersen, afdelingschef for logistik og industri hos Colliers International.

 

Byudvikling præger København

Helle Andersen fortæller, at hele Storkøbenhavn er præget af byudvikling, og det presser mange små og mellemstore virksomheder.

”Vi har for ganske nylig fået hele 100.000 kvadratmeter ny erhvervsjord til salg for Dragør Kommune, og her oplever vi meget stor interesse, for det er sjældent, at der kommer større grunde på markedet så tæt på København,” siger hun.

 

Næsten 2/3 lagerkapacitet i Jylland

Ved indgangen til 2024 havde Danmark godt 78,6 mio. kvadratmeter lokaler til lager, logistik samt produktion og værksteder. Heraf ligger godt 63 procent i Jylland – flest i Sydjylland (inklusive det meste af Trekantområdet), nemlig 15,5 mio. kvadratmeter eller en femte af det samlede areal. Østjylland har 13,5 mio. eller godt en sjettedel, mens både Vestjylland og Nordjylland har over 10 mio. kvadratmeter.

 

Kilde: Ejendomstorvet.dk

 

 

Related Articles

Fog bliver til XL-BYG Fog

Fog bliver til XL-BYG Fog

Johannes Fog A/S er nu en del af XL-BYG. Med samarbejdet får Fog adgang til større indkøbsvolumen, bedre logistik og fælles marketing, samtidig med at fondsejerskab, værdier og lokal forankring bevares. Fra i dag vil de ni forretninger fremover hedde XL-BYG Fog.Af...

Konsolidering i gang: Ny ejer af Helge Frandsen Stilladser

Konsolidering i gang: Ny ejer af Helge Frandsen Stilladser

Efter 34 år ved roret har Peter Sven Sørensen valgt at overdrage ejerskabet af Helge Frandsen Stilladser A/S til Knud Bay Højland. Skiftet træder i kraft den 1. april 2025 og markerer både et generationsskifte og begyndelsen på en ambitiøs konsolideringsstrategi i den...

MT Højgaard skal bygge domicil for Grundfos

MT Højgaard skal bygge domicil for Grundfos

MT Højgaard Holdings forretningsenhed, MT Højgaard Danmark, har indgået en aftale med Grundfos om opførelsen af et nyt 13.000 kvadratmeter stort domicil i Bjerringbro. Af redaktionen / ef I 2023 indgik MT Højgaard Danmark en indledende kontrakt om opgaven, som blandt...