Ideelle betingelser for at udvinde grøn energi i Nordsøen giver Danmark et forspring ift. fremtidige brintprojekter. Og det kan være nøglen til at komme i mål med den grønne omstilling. Sådan lyder det fra to eksperter.

Af redaktionen

”Det første og vigtigste at binde optimismen op på, er dette bredt anerkendte faktum: Den danske del af Nordsøen har de bedste betingelser for at producere konkurrencedygtig vedvarende energi i Nordeuropa med sine gode vindforhold og lave havdybde. Det er væsentligt, fordi det altafgørende konkurrenceparameter på markedet for grøn brint er adgang til billig grøn strøm.”

Sådan lyder det fra Michael Dennis Knudsen, forretningsudviklingsdirektør, Power-to-X i COWI samt Jens Ole Madsen, Vice President, Market i COWI,  i et debatindlæg.

Læs også: Grøn brint er fremtidens brændstof

Danmark i særlig god global position

Set i et globalt konkurrenceperspektiv er Danmarks muligheder også godt beskyttet af fysikkens love, skriver Michael Dennis Knudsen og Jens Ole Madsen.

”Brint skal køles til under -253°C for at gøres flydende og transporterbart i tanke, hvilket hurtigt koster 30 procent af energiindholdet i brinten. Hele processen med at fragte brint kloden rundt er så omkostningstung, at det ikke vil kunne konkurrere med lokalt produceret grøn brint, produceret på så gode vindforhold, som Danmark tilbyder,” lyder det fra de to specialister.

Naboer efterspørger brint – stort rør skal etableres

En anden afgørende fordel for Danmarks styrkeposition er vores naboers brint-hungrende industrier, hvilket kan serviceres via et brintrør ned gennem Jylland til Tyskland.

”Det vil forbinde producenter i Danmark til allerede eksisterende brintforbrugere i Tyskland og Holland, og sådan en forbindelse er en uomgængelig forudsætning for at etablere storskala produktion af grøn brint i Danmark,” skriver Michael Dennis Knudsen og Jens Ole Madsen.

”Uden brintrøret, kan de danske projektudviklere ikke indgå aftageraftaler – og uden aftageraftaler, kan projekterne ikke blive finansieret. Efterhånden som de danske brintproducenter øger sit volumen og antallet af kunder syd fra grænsen, vil omkostningerne til forbindelsen kunne drives af markedskræfterne, men til en start tilsiger økonomien, at staten holder hånden under økonomien. Det er vigtigt at pointere, at det haster for aktørerne at få afklaring på dette spørgsmål, hvis det skal undgås, at projekterne rykkes til udlandet.”

Endnu et punkt i Danmarks favør

Danmarks tredje fordel, er vores veludviklede infrastruktur som muliggør sektorkobling, ifølge specialisterne.

”Udover den allerede nævnte el- og fjernvarmeinfrastruktur er vi begunstiget af biogent CO₂, der er tilgængeligt i koncentrerede mængder fra punktkilder såsom vores biofyrede kraftvarmeværker, biogasanlæg samt affaldsforbrændingsanlæg. Herfra kan CO₂ effektivt indfanges og sammen med den grønne brint forarbejdes til mere værdifulde produkter som eksempelvis fossilfri skibs- og flybrændstof samt plastik. Derved får den danske økonomi langt større del i værdiskabelsen fra den grønne brint til gavn for arbejdspladser og større eksportindtægter end hvis vi blot eksporterede al brinten.”

Politikere må bryde stilstanden

På trods af disse styrker befinder de grønne aktører sig aktuelt i en uigennemsigtig og afventende situation, lyder analysen.

”Selvom den delvist er forårsaget af stigende inflation og renter, er den i høj grad også et produkt af de politisk bestemte rammevilkår. Et godt eksempel er forvaltningen af den førnævnte biogene CO₂, som forventes at blive en knap ressource. Projekter, der fanger CO₂ med henblik på lagring tildeles en samlet støttesum på 38 mia. DKK, mens projekter, der vil udnytte CO₂’en til at producere grønne brændsler modtager et rundt nul,” skriver Michael Dennis Knudsen og Jens Ole Madsen.

”Vores politikerne må også åbne øjnene for den industripolitiske virkelighed blandt vores naboer. Andre landes regeringer hjælper i højere grad deres gryende PtX-industrier på vej med betydelige støttebeløb. Derfor ville en tildeling af yderligere støttemidler direkte til PtX-projekter i et forholdsmæssigt omfang sammenligneligt med f.eks. Tysklands sende et betryggende signal til den afventende branche,” Michael Dennis Knudsen og Jens Ole Madsen.

Kilde: COWI