Vækst i elevatormarkedet: TK Elevator sikrer rekordstor serviceaftale

juni 20, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: TK Elevator

Ordren er på i alt 3.000 elevatorer, der skal serviceres. Nu planlægger koncernen at udvide i Danmark, og de søger arbejdskraft.

 

Af redaktionen

TK Elevator –  en ledende global virksomhed inden for urbane mobilitetsløsninger – har lavet den største serviceaftale nogensinde i Europa. Kontrakten er indgået med med den danske stat og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), fremgår det af en pressemeddelelse.

 

Mange tusinde enheder

Serviceaftalen spænder over flere år og inkluderer vedligeholdelse af ca. 3.000 ud af et samlet udbud på 5.000 enheder.

Faciliteterne inkluderer Folketinget og Det Kongelige Teater samt de kongelige slotte og en lang række ministerier.

TK Elevator har hovedsæde i Tyskland og aktiviteter i over 100 lande.  Man leverer alt fra design til installation og vedligeholdelse af ethvert mærke af elevatorer, rulletrapper, gangbroer, lifte, passagerbroer mv.

 

Artiklen fortsætter længere nede

Sådan bliver du leverandør til nyt megaområde i Storkøbenhavn

 

TK Elevator vil udvide og nyansætte

Den danske afdeling har hovedsæde i Glostrup, og nu planlægger man at udvide sin arbejdsstyrke i Danmark for at understøtte kontrakten, ifølge pressemeddelelsen.

Alexander Heinz er direktør for TK Elevator i Danmark, han udtaler: 

“Vi er ikke kun beærede over, at SKI betror TK Elevator at hjælpe med at vedligeholde Danmarks offentlige infrastruktur. Vi er også begejstrede for at bidrage med både lokal og regional jobvækst,” siger han.

Christian Lunding er indkøbsdirektør hos SKI. Han supplerer:

“Aftalen har fokus på endnu bedre brugervenlighed og transparens i den leverede service med konkurrencedygtige leverandørpriser.”

TK Elevator oplyser, at man bl.a. leder efte teknikere, supervisors og administrative ressourcer til at opfylde aftalen.

 

Kilde: TK Elevator



Related Articles

“Biodiversitet udgør en væsentlig del af vores udgifter”

“Biodiversitet udgør en væsentlig del af vores udgifter”

Clever afsætter næsten halvdelen af byggeområdet til biodiversitet, når de bygger nye lynladestationer. Af Ebbe Fischer Biodiversitet skylder som en grøn bølge igennem byggeriet, og Clever er også med på vognen. ”Biodiversitet udgør en væsentlig del af vores udgifter,...

Byggeri af akutsygehus i Nykøbing Falster sat i gang

Byggeri af akutsygehus i Nykøbing Falster sat i gang

Region Sjælland investerer i disse år 800 millioner kroner i et moderne 'Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F'. Heraf er 539 millioner til en ny sengebygning med i alt 162 sengepladser.   Af redaktionen/ef Regionsrådsformand Trine Birk Andersen tog første...

Mange flere klimaopgaver på vej i private hjem

Mange flere klimaopgaver på vej i private hjem

Med håndværkerfradraget er der fra årsskiftet afsat 300 millioner kroner årligt i tre år til klimasikring og energirenovering. Beløbet kritiseres dog for at være alt for lavt - den store opgave taget i betragtning.   Af redaktionen/ef Pengene er tiltænkt at sikre...