Rådgivende ingeniører melder om rekordår

juli 5, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Andrea Piacquadio

Byggeriet går tilbage, og markedet er usikkert. Alligevel vokser de danske rådgivende ingeniørvirksomheder inden for både etablerede og nye sektorer. Men skal det fortsætte, skal ét problem løses.

 

Af redaktionen

Omsætningen satte rekord, og branchen lander en historisk høj overskudsgrad for 2023.

Det viser den seneste analyse Statistisk Branchebeskrivelse 2024 fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ifølge en pressemeddelelse.

Analysen bygger på de nyeste 2023 og 2024 data for de rådgivende ingeniørvirksomheder. De 247 virksomheder, som undersøgelsen spænder over, nåede en omsætning i Danmark – inklusive eksport – på 17,4 mia. kroner, hvilket er en vækst på 1,65 mia. kr. svarende til 11% i forhold til 2022. Og tillige en overskudsgrad på 7,6% – det højeste niveau i 40 år.

 

Har aldrig haft det bedre

Der tegner sig i det hele taget et billede af en rådgivende ingeniørbranche, der har aldrig haft det bedre.

Det mener adm. direktør i FRI, Henrik Garver:

”En ting er, at der har været en markant vækst i omsætningen – og for øvrigt også i antallet af medarbejdere, men at overskudsgraden for 2023, på brancheniveau, lander på et niveau, hvor vi skal 40 år tilbage, det er helt exceptionelt. Hvis vi sammenligner med vores prognoser for året, så lander omsætningen også markant højere end forventet. Det var den omsætning, vi havde estimeret for 2024,” siger han.

 

Et skift i markedet

Tallene i Statistisk Branchebeskrivelse 2024 viser, at fremgangen for de rådgivende ingeniørvirksomheder primært kommer fra tre sektorer: ’Infrastruktur’, ’Energi’, og ’Industriel proces & produktion’.

Særligt væksten i sektoren ’Industriel proces & produktion’ har været markant, da sektorens markedsandel er blevet fordoblet på blot to år, målt på den samlede omsætning; i værdi er den øget med 280 procent siden 2019.

”’Industriel proces og produktion’ er et ekstremt interessant forretningsområde for mange vores medlemsvirksomheder i disse år. Der er en rivende udvikling, der i høj grad kan tilskrives pharma- og medicobranchen. Men også det, at mere industri flytter hjem til Danmark og Europa, samt den store vækst indenfor transport og logistik. Sammen med væksten inden for energi og infrastruktur, ikke mindst transportinfrastruktur, mere end kompenserer det for den tilbagegang, der har været indenfor det klassiske byggeri. Men trods tilbagegang i byggeriet, er byggeri fortsat den største sektor for branchen, som det har været det gennem rigtig mange år,” siger Henrik Garver.

 

Problem: Medarbejderudvikling skal tunes

De flotte tal til trods, kan udviklingen kun fortsætte, hvis branchen kan tiltrække og fortsat tilknytte de ansatte, der skal til at løse opgaverne.

FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger pr. 1. januar 2024 14.859 ansatte i Danmark samt 19.678 ansatte i udenlandske datterselskaber. Det er en fremgang på 6,4% for Danmark og 1,6% i udlandet i forhold til tallene fra 2023. Men det bliver en udfordring at holde den kadence i medarbejdervæksten, mener Henrik Garver:

”Det er en løbende kamp at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det gælder fortsat for mange brancher og virksomheder i Danmark – og i reelt også i resten af Europa også – og det gælder ikke mindst for en branche, der er teknisk avanceret og specialiseret, som den rådgivende ingeniørbranche er.”

 

Kilde: FRI

Related Articles

Her er fordelen ved at arbejde som mester uden svende

Her er fordelen ved at arbejde som mester uden svende

Det giver mental ro, lyder det fra en selvstændig, der også arbejder med lidt større projekter som hovedentreprenør i en styrende rolle.   Af Ebbe Fischer ”I dag arbejder jeg primært alene, bortset fra at have en lærling med nu og da. Det fungerer godt mentalt,...

Profilbillede på Facebook skubbede gang i tømrerforretning

Profilbillede på Facebook skubbede gang i tømrerforretning

61-årige Palle Dupont har været selvstændig siden 2015. Han tøvede, fordi hans far blev hårdt ramt af sygdom. Men i dag er det eneste, der ærgrer ham, at han ikke gik selvstændig før. Det gælder om at have overblik for at undgå stress, fortæller han. Af Dansk Håndværk...

Murermester igennem 40 år giver gode råd til svende med mesterdrømme

Murermester igennem 40 år giver gode råd til svende med mesterdrømme

For 25 år siden fik murermester Ib Søbjerg Hansen en diskusprolaps på jobbet. I dag er han 69 år, stadig aktiv murer, og han har det fremragende. Building News har talt med en af fagets ’grand old men’ om udviklingen over et halvt århundrede. Og så er der gode råd til...