Et stort fokus på træ har vundet indpas, siden alt byggeri skal måles i relation til CO2-aftrykket, og her vinder træet – på papiret. Men det kan give bagslag, advarer en ekspert.

Af Ebbe Fischer

”Det er i udgangspunktet godt at bruge træ, men jeg kan blive nervøs for, at man i sidste ende kommer til at sætte et større CO2-aftryk, end man er klar over.”

Sådan lyder det fra Jonas Møllenborg – selvstændig bygningskonstruktør, uddannet tømrer og rådgiver på en række større projekter. Han uddyber:

”Jeg synes, det er en god idé at arbejde med træ, men det stiller store krav til grundigheden. Og det betyder nok, at vi kommer til at se en masse råddent træ, der skal skiftes før forventet.”

Stor viden nødvendig

Når man regner på sit CO2-udslip, er det – som mange vil vide – i reglen en god beregning, hvis man bygger med træ.

”Det betyder jo så, at vi ser mere og mere træ i bærende dele, og man bruger det også udvendigt i stor stil og lader være med at behandle det. Ingen tvivl om, at der bliver sat meget træ op på den måde,” siger Jonas Møllenborg.

At det især er bæredygtigt, når man ikke behandler træet med kemikalier, udgør imidlertid en fare for holdbarheden. Her kan man med fordel kan se mod andre og bæredygtige behandlinger, lyder analysen.

”Man sparer umiddelbart en miljøbelastning, når man lader træet sidde uden behandling og skifter det efter omtrent 20 år. Men ofte vil det sandsynligvis skulle skiftes inden – for det kræver stor viden om, hvordan træ skal opsættes, hvis det skal kunne holde. Dertil kommer, at man bør se på, hvordan træet monteres med konstruktive løsninger. Således, at det f.eks. opsættes, så vandet løber korrekt af,” forklarer specialisten.

Jonas Møllenborg tilføjer, at man også bør fokusere på træets kvalitet i forhold til kernetræ og splinttræ.

Arkitekter skal være på vagt

Jonas Møllenborg stiller desuden spørgsmålstegn ved, om alle arkitekter forholder sig kritisk nok til, hvor i konstruktionen, man med fordel kan bruge træet.

”Den yderste del af træet rådner lynhurtigt, såfremt der ikke er en kerneandel i træet, der er modstandsdygtig over for vejrpåvirkninger og skadelige organismer,” siger han og tilføjer:

”Og man kan sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af rigtig meget af det træ, der bliver brugt. Er der tænkt ordentligt over det? Er det virkelig så superbæredygtigt, som man tror? Vi ser f.eks., at mange af de almennyttige boligforeninger bliver rådgivet til at bruge træ, men de kan få sig en overraskelse på længere sigt. Jeg er bange for, at det rådner hurtigere, end man regner med. Det betyder ikke, at vi ikke skal bruge træ, men der skal tænkes grundigt over, hvilket træ – og hvor og hvordan det opsættes.”